Det er 4.generation ved Anders Aalund, der står i spidsen for Rødgaard Import A/S. Og den nye generation startede godt forrige år, og fortsatte godt sidste år.
Årsregnskabet for 2025 viser pæn fremgang i bruttofortjenesten. Bruttofortjenesten er nu oppe på 45,5 mio. kr. Det er en fremgang på 9 % i forhold til sidste år i et svært marked. Flot.
Selskabet oplyser ikke omsætning, men ved et dækningsbidrag på ca. 20% , vil omsætningen være omkring 200-225 mio. kr.
Største udgift er personaleomkostningerne. De er steget med 8 % til 30,8 mio. kr., og antallet af medarbejdere er steget fra 44 til 46 medarbejdere.
Resultat før skat er steget med 1 mio. kr. til 12,9 mio. kr. Også pæn fremgang.
Og det giver plads til udbytte til ejerne på 10 millioner. Et niveau, der er 1 million større end sidste år.
En af Rødgaards forcer er leveringsstabiliteten overfor kunderne. Det stiller krav til stort lager. Og det har Rødgaard på hovedlageret i Esbjerg og i afdelingerne i Kolding og Aarhus. Over 40.000 varenumre med en lagerværdi på 39,9 mio. kr. På samme niveau som sidste år.
Ved gennemgang af regnskabet falder tallet udestående tilgodehavender i øjnene. Disse er steget fra 18,3 mio. kr. sidste år i 2023 til 29,3 mio. kr. i 2024 og nu yderligere til 44,8 mio.kr.
Pas på.