Hvis Afrikas elsektor skal kunne imødegå en voksende befolknings behov for udvikling, kræver det en større transformation.
På trods af vigtige ændringer i det sidste årti skal indsatsen for at udvide og modernisere sektoren fordobles. Kigger man på den nuværende hastighed for elektrificering, produktionskapacitet og forsyningssikkerhed understreger det blot, at der stadig er lang vej.
Ny forskning, offentliggjort i Science, identificerer fem sæt komplementære tiltag, der kan få Afrikas elsektor på rette vej mod kraftigt at øge elektrificeringsraterne og sikre langsigtet adgang til bæredygtig energi.
“Afrikas udviklingsbehov er lige så forskellige som landene på kontinentet. Alligevel vil ingen af disse behov blive opfyldt, medmindre en pålidelig forsyning af elektricitet, produceret af rene brændstoffer, er tilgængelig for alle. I denne artikel anbefaler vi fem tiltag, der kan transformere Afrikas elsektor,” siger hovedforfatter Daniel Puig, forsker på DTU’s Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi og seniorrådgiver hos UNEP DTU Partnership.
Her er de fem anbefalinger:
- Der skal indføres en kombination af incitamenter på udbudssiden og subsidier for at øge efterspørgslen for at hjælpe med at udvide elmarkederne.
- Elsektorens planlægnings- og styringsværktøjer skal digitaliseres, så der kan leveres energi på det rigtige tidspunkt, på det rigtige sted og til de laveste omkostninger.
- Krav om lokal produktion skal integreres i regler og udbud for vedvarende energi for at øge beskæftigelsen og sikre, at moderne teknologier fuldt ud optages i afrikanske lande.
- Lokale ‘power pools’ skal styrkes og udvides gennem afrikansk-ledede internationale partnerskaber for at udvide adgangen til elektricitet og nedbringe prisen.
- Investeringer i off-grid og indbyrdes forbundne mini-grids med grøn energi skal øges for at tage højde for de forskellige socioøkonomiske realiteter på tværs af by- og landområder.
“Alle lande kæmper for at opfylde tre mål: pålidelig energiforsyning til en overkommelig pris, universel adgang til moderne energiformer og reduktion af forurenende udledninger. Afrikas udviklings-udfordringer forstørrer opgaven med at nå disse mål, men det er vigtigt at huske, både for landene i Afrika og resten af verden, at disse tre mål ikke kan nås isoleret fra hinanden,” siger Magda Moner-Girona, fra Europa-Kommissionens Joint Research Center, en af medforfatterne til artiklen.
Et essentielt verdensmål
At opnå universel adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris, som skitseret i Verdensmål 7, er en forudsætning for at nå de fleste af de andre 16 verdensmål. Adgang til energi påvirker alt fra sundhed, bekæmpelse af fattigdom, forurening, muligheder for uddannelse og klimaindsatsen positivt.
“Investeringer i og integration af grøn energi på tværs af Afrika kan muliggøre hele pakken af verdensmål og gøre kontinentets energifremtid til en, der fremmer lighed og klimaretfærdighed. Men der er behov for international støtte og partnerskaber for at sikre finansiering og investeringer i de informationssystemer, der kræves for at få dette til at ske,” siger Daniel M. Kammen, James and Katherine Lau Distinguished Professor of Sustainability, formand for Energy and Resources Group ved University of California, Berkeley og en af de otte forfattere til artiklen.
Selvom der er sket betydelige fremskridt i især landdistrikterne, lever mindst 250 millioner mennesker i Afrika stadig uden elektricitet. På grund af den globale COVID-19 pandemi lever nu yderligere 80 millioner mennesker på det afrikanske kontinentet i ekstrem fattigdom.
“Afrikas elsektor bliver nødt til at gennemgå en dybtgående transformation med det dobbelte mål at adressere manglende adgang til elektricitet og forsyningssikkerhed på en måde, der samtidig er forenelig med et sundt klima. I denne artikel giver vi nogle konkrete forslag til politikker, der kan bringe os dertil,” siger medforfatter Yacob Mulugetta, professor i energi- og udviklingspolitik ved University College London.
En uafhængig instans
Artiklen beskæftiger sig også med de vanskeligheder, der er forbundet med en transformation af denne størrelsesorden.
Magt, politik og begrænsede muligheder for at handle er ikke nødvendigvis altid befordrende for at opfylde centrale samfundsmæssige mål relateret til miljø, beskæftigelse og retfærdighed. Artiklen nævner specifikt etablerede enheder i energisektoren, der modarbejder ændringer, asymmetri i adgangen til information blandt forskellige interessenter, der gør det sværere for potentielle nye aktører i energisektoren og bilaterale og multilaterale långiveres unødvendigt rigide prioriteter og procedurer.
Forfatterne konkluderer, at det er nødvendigt med en uafhængig instans for at fremme den transformative udvidelse og modernisering af Afrikas elsektor – en proces, der ikke kan rummes af kortsigtede dagsordener eller enkelte grupper af interessenter. Et internationalt partnerskab som Sustainable Energy for All initiativet er godt rustet til at fylde den rolle.
“Tidspunktet er rigtigt. Tidligere på året blev Africa Single Electricity Market (AfSEM) lanceret, og vi skal nu udnytte de muligheder, det giver for at ’leapfrogge’ og tage en genvej til fremtidens elsektor. Afrika har ressourcerne til at gøre det, og teknologierne er der. Derfor, som vi skriver i artiklen, skal lederskabet være i top,” siger Dr. Yohannes Hailu, Energy Policy Expert og Economic Affairs Officer ved United Nations Economic Commission for Africa og en af medforfatterne af manuskriptet.
Der er meget på spil, fordi elektricitet – fra et makroøkonomisk synspunkt, har spill-over effekter til hele økonomien, men også fordi at adgang til elektricitet har stor indflydelse på levevilkår for især de fattigste på det afrikanske kontinent.
“Energi og især elektricitet er centralt for menneskelig udvikling. Den tragiske COVID-19 pandemi, der presser mange i Afrika ud i ekstrem fattigdom, forstærker den indvirkning, som adgang til elektricitet har på levevilkår. Vores artikel fremsætter en vigtig handlingsplan for Afrikas elsektor for at fremskynde adgangen til elektricitet ved hjælp af grønnere brændstoffer,” siger professor Nebojša Nakićenović, der var medforfatter til artiklen. Han er tidligere Deputy Director General i International Institute for Applied Systems Analysis og tidligere Professor of energy economics ved Technical University of Vienna. I dag er han direktør for ’The World in 2050’-initiativet.