Alle målinger af indlandsisen på Grønland peger nu på, at den smelter hurtigere end tidligere antaget.
Afsmeltningen er accelereret siden 1990’erne. Kontinentet har mistet 4.283 kubikkilometer is fra 1992 til 2018.
Det svarer til, at 4.283 isterninger på 1x1x1 kilometer er smeltet og løbet ud i verdenshavene som ekstra vand. Og at der i gennemsnit smelter godt tre af dem om ugen. Afsmeltningen har bidraget med en havstigning på 10,6 mm i perioden.
De mange kubikmeter omregnet til liter bliver ca. 300 millioner liter hvert sekund.
Det viser et af de hidtil mest omfattende internationale studier af isafsmeltningen i Grønland, som netop er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.
”Det er en meget omfattende analyse baseret på alle tilgængelige datakilder. Samtidig har en lang række forskellige forskergrupper verden over regnet på det. Og de når alle frem til stort set samme resultatet; At der sker en markant og kraftig afsmeltning af isen fra Grønland, og at udviklingen er accelererende,” siger professor Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space,som er en af forfatterne til artiklen i Nature.
Knap 90 forskere fra 50 internationale organisationer, blandt dem flere DTU Space, har bidraget til studiet.
Isen smelter syv gange hurtigere nu end i 1990’erne
Konklusionen er, at Grønland nu mister sin is syv gange hurtigere end i 1990’erne. Hvor der i 1990’erne smeltede omkring 38 mia., ton is årligt er dette tal vokset til 254 mia. ton det seneste årti.
Dermed tegnes et billede af en trend, der ligger i den høje ende af scenarierne hos FN’s klimapanel, IPCC.
”De tal, vi når frem til for den aktuelle afsmeltning, passer med den høje ende af IPPCs scenarier for fremtidens klimaforandringer,” siger DTU Space professor René Forsberg, som også har bidraget til studiet.
Med de nye resultater vokser bidraget fra afsmeltningen af Grønland til IPCC’s scenarie rcp 4.5 med yderligere 7 cm, så den samlede havstigning vil være ca. 67-70 cm i 2100. Dette scenarie bygger på, at den globale temperaturstigning holder sig omkring 1,8 grader C., men med muligheden for, at den kan blive lidt lavere eller lidt højere, ligesom de relaterede havstigninger.
Og det er altså her, at tallene i det nye Nature-studie peger på, at bidraget fra den grønlandske isafsmeltning til havstigningerne ved dette scenarie er på vej til at overstige den øvre grænse.
40 millioner flere mennesker kan blive udsat for oversvømmelser
Dermed vil omkring 40 millioner mennesker flere end hidtil antaget i kystområder kunne blive udsat for årlige oversvømmelser.
Samlet vil ca. 400 mio. være udsatte for voldsomme årlige oversvømmelser frem mod 2100, når alle vandstandsstigninger globalt medregnes, vurderer forskerne.
Afsmeltningen sker af to årsager: dels bliver luften varmere, så isen smeltes fra overfladen. Desuden er verdenshavene blevet varmere, hvilket bidrager til at øge afsmeltningen fra gletsjere.
”Rumbaserede satellitobservationer af isen er et afgørende bidrag til den løbende overvågning og forudsigelse af, hvordan klimaforandringerne påvirker tabet af is og de afledte havstigninger. I modsætning til brug af computersimulationer er det her konkrete målinger og dermed ret ubestridelige data,” siger Shfaqat Abbas Khan.
De resultater, forskerne er nået frem til, er baseret på projektet Ice Sheet Mass Balance Intercomparison Exercise (IMBIE). Her har man set på 26 forskellige undersøgelser og på den baggrund beregnet forandringer i indlandsisens massebalance fra 1992 til 2018
Data fra 11 satellit-missioner
Der er anvendt data fra 11 forskellige satellitmissioner, som inkluderer måling af isens volumen, bevægelser og gravitationskraft-forandringer. Dertil kommer målinger med fly og direkte på isen, som DTU Space også har bidraget til.
Det er professor Andrew Shepherd ved University of Leeds og Dr. Erik Ivins ved NASA’s Jet Propulsion Laboratory i Californien, som med støtte fra ESA og NASA har stået i spidser for den forskning, der nu er offentliggjort i Nature.
