Med den nye klimalov er der lagt ambitiøse mål. Og måske urealistiske mål.

For der ligger stort arbejder. Næste årti begynder allerede om ca. 3 uger.

Der skal arbejdes og lægges planer. Spændende.

Med den nye klimalov vil den til enhver tid siddende regering være forpligtet til at sikre virkeliggørelsen af 70 procent målet i 2030. Med den brede opbakning blandt Folketingets partier er klimaloven bindende for fremtiden.

Samtidig styrkes Klimarådets rolle som uafhængig klimavagthund betydeligt. Rådets får flere midler, flere eksperter og vælger selv ny formand og nye medlemmer.

Vi får nu en bindende klimalov, som er en af verdens mest ambitiøse. Jeg ser loven som en afgørende vending i klimakampen – og et fantastisk afsæt til de kommende forhandlinger om en klimahandlingsplan, hvor de ambitiøse mål skal omsættes til konkret grøn handling,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

Ministeren skal til årlig eksamen om 70 procent-målet

Klimaloven lovfæster 70 procent målet og forpligter den nuværende og fremtidige klimaministre til konkret handling. Handlepligten i loven sikrer, at den til enhver tid siddende klimaminister konstant holdes til ilden og ikke kan slække på indsatsen.

Klimarådet skal i starten af hvert år give en faglig vurdering af, om regeringen er på rette vej mod klimalovens mål. Samtidig skal klima-, energi- og forsyningsministeren senere på året fremlægge et klimaprogram,som bliver det helt centrale redskab for den løbende vurdering og justering af den danske klimaindsats.

Klimaministeren skal som afslutning på året stå skoleret til en klimaeksamen i Folketinget. Her skal Folketinget vurdere, om regeringen lever op til klimaloven, eller om den skal pålægges at handle yderligere. Folketinget er den endelige dommer over, om initiativerne er tilstrækkelige.

Bred aftale

Forhandlingerne om klimaloven har stået på siden september, hvor de otte partier bag aftalen sammen har vendt hver en sten.

Det har været et svært og sejt forløb at komme igennem. Men det har været afgørende for regeringen, at klimaloven ikke bare kan annulleres af en mindre ambitiøs regering i fremtiden. Derfor er det afgørende, at vi nu har sikret et bredt flertal bag loven. Jeg vil derfor gerne sige tak til hver og en, der har sat deres ben i forhandlingslokalet gennem hele efteråret,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

Klimaloven fremsættes i Folketinget til februar 2020.

Fakta: Hvad står der i den nye klimalov?

  • Klimaloven sikrer, at Danmark arbejder for at reducere sine udledninger med 70 procent i 2030 ift. 1990 og mod klimaneutralitet i senest 2050
  • Klimaloven er bindende
  • Drivhusgasudledningerne, som indgår i klimalovens mål, opgøres efter FN’s opgørelsesregler

Delmål og klimahandlingsplan

  • Klimaloven indeholder en mekanisme for fastsættelse af delmål. Hvert femte år skal sættes et delmål med tiårigt perspektiv
  • I forbindelse med regeringens kommende klimahandlingsplan i 2020 sættes et indikativt delmål for 2025
  • Delmålene fastsættes efterfølgende ved lov

Årligt klimaprogram og handlepligt

  • Der knyttes en handlepligt til klimaloven. Den indtræder, hvis regeringens klimaindsats ikke kan anskueliggøre, at klimalovens mål kan nås
  • Klimarådet giver årligt deres faglige vurdering af, om handlepligten indtræder og giver årlige anbefalinger til klimaindsatsen
  • Ministeren skal hvert år i september fremlægge et klimaprogram med initiativer på kort og lang sigt, der viser, hvad regeringen vil gøre for at nå klimalovens mål

Ministeren skal hvert år til særlig eksamen i Folketinget. Her vurderer Folketinget, om regeringens initiativer er tilstrækkelige.