Niels Bohr Medaljen er ikke overrakt til en dansk forsker, siden Niels Bohr selv modtog den i 1955. Jens Kehlet Nørskov er professor ved DTU Fysik og forsker i kvanteteori og nye metoder til energilagring.
7. Oktober 2018 overrækker Dronningen guldmedaljen til netop Jens Kehlet Nørskov.
En af de største videnskabelige udfordringer i det 21. århundrede er at kunne omdanne drivhusgassen CO2 til noget værdifuldt ved brug af bæredygtige energiformer som sol- eller vind. Vi bruger mængder af kul-baserede produkter i hverdagen – brændstoffer, plastik, fiberkompositter, lim, medicin osv. En CO2 omdannelsesproces kunne således være med til at afhjælpe klimaforandringer samtidig med at den gav os bæredygtige brændstoffer til energilagring og transport og de mange materialer, vi bruger hver dag. En sådan proces kræver brint til at fjerne oxygenatomerne og til at omdanne kulatomerne til mere anvendelige molekyler. Brinten kan dannes ved spaltning af vand. Det lyder simpelt, men det er faktisk en af de store uløste videnskabelige udfordringer at kunne gøre det med en rimelig effektivitet. For at gøre det kræves en katalysator, et materiale der kan hjælpe med at bryde og danne kemiske bindinger. De bedste katalysatorer vi kender i dag til vandsplitning, er lang fra gode nok til at give en økonomisk forsvarlig proces i den størrelsesorden der behøves for at løse verdens energibehov. Den anden, lige så store videnskabelige udfordring, er at finde katalysatorer, der kan muliggøre overførslen af brint til CO2 ved lave temperaturer og tryk.
For at løse CO2 omdannelsesproblemet er det afgørende, at vi udvikler metoder til at accelerere udviklingen af nye katalysatorer. Her kan kvanteberegninger komme til at gøre en afgørende forskel. Udviklingen af kvanteteorien startende med Bohrs atommodel var en revolution i vores beskrivelse af verden omkring os. Der har i de seneste år være en anden lille revolution i vores evne til at kunne løse de kvantemekaniske bevægelsesligninger for teknisk relevante materialer. Det har blandt andet ledt til en ny fysik model for den måde katalysatorer fungerer og til begyndelsen af et sæt designregler for nye katalysatorer. I forelæsningen diskuteres de muligheder som moderne metoder for kvanteberegninger åbner op for og specielt fokuseres på nogle af de fremskridt og fremtidige udfordringer, der er forbundet med at bruge metoderne til katalysatordesign til energiomdannelse.
