Uden at kompromittere fødevaresikkerheden kan kyllingefødder renses med 50% mindre vand og rengøringsvand genbruges i køleanlæg, viser forskning fra DTU.

Den knastørre danske sommer har i år med al tydelighed vist, hvor værdifuld en ressource vand er. En af de industrier, der er afhængig af adgang til vand i store mængder, er fødevareindustrien, som bruger rigeligt af det i fremstillingen af produkter og rengøringen af maskiner og faciliteter.

I jagten på at mindske deres vandforbrug og derved gøre produktionsprocesserne mere miljøvenlige og billigere, har en række danske fødevareproducenter indgået et offentligt-privat partnerskab, som bl.a. forskere fra DTU Fødevareinstituttet arbejder med i.

Instituttets forskere undersøger, hvordan vand, som har været brugt til ét formål i produktionsprocessen, kan blive renset tilstrækkeligt effektivt, så det kan genbruges et andet sted i processen – uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden og samtidig overholde den gældende lovgivning på området.

Rene kyllingefødder med mindre vand

Vask af kyllingefødder, som er en efterspurgt vare på det asiatiske eksport marked, er en af de vandkrævende forarbejdningsprocesser, som DTU Fødevareinstituttet har medvirket til at gøre mere vandeffektiv uden at gå på kompromis med fødevaresikkerheden.

Instituttets forskere har sammen med Teknologisk Institut og virksomheden dokumenteret, at det skyllevand, der er brugt i sidste skyl af ét hold kyllingefødder, fint kan filtreres og derefter bruges i det første skyl af det næste hold kyllingefødder. Projektgruppen har i dialog med Fødevarestyrelsen gennemgået de lovgivningsmæssige og mikrobiologiske udfordringer og dokumenteret, at genbruget ikke udgør et problem. Tiltaget fører til en besparelse på cirka 50% af det oprindelige vandforbrug.

Genbrug af renset processpildevand som teknisk vand

Forskerne fra DTU Fødevareinstituttet har også gennemgået scenarier, hvor processpildevand fra fødevareproduktionen eller rengøringen føres igennem et rensningsanlæg og derefter bliver behandlet på forskellige måder, f.eks. med omvendt osmose eller UV-lys, for at undersøge, om det kan renses tilstrækkeligt til, at det kan genbruges som teknisk vand i eksempelvis køleanlæg. Analysen har vist, at vandet vil kunne høstes til genbrug, men at det i forhold til den nuværende lovgivning ville skulle føres i separate rørledninger.

Forskerne har præsenteret resultater fra arbejdet på IFC World Congress on Process Water and Wastewater i november 2018 i Herning.

Genbrug skal gennemtænkes

Hvis de forskellige barrierer virker, som forskerne formoder, er det usandsynligt, at det behandlede vand vil indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer. En analyse foretaget i samarbejde med DTU Miljø viser dog, at mere forskning er nødvendig for at undersøge, om vandet indeholder skadelige kemikalier samt hvilke teknikker, der kan bruges for at fjerne dem.

Instituttet hjælper også virksomhederne med at kigge nærmere på deres forslag til genbrug af vand og rensningssystemer for at sikre, at de overholder lovgivningen, kan lave en solid egenkontrol og ikke går på kompromis med fødevaresikkerheden. Arbejdet kortlægger, hvilke mulige problemer genbrug af vandet kan introducere, og hvordan de bliver løst, samt hvilken type monitorering og vedligeholdelse af de forskellige rensningssystemer er nødvendig.