DTU-rektor Anders Overgaard Bjarklev er en visionær mand, og er gennem flere år gået aktivt ind i samfundsdebatten. Altid sobert og velformuleret.

Således også med seneste opfordring i Frederikborg Amtsavis:

“Hvordan kommer vi i mål med den grønne omstilling, digitaliseringen af vores samfund og udviklingen af livskrævende medicin til hele verden?

Spørger man nogle af de mest indflydelsesrige virksomheder på Sjælland, som hver dag arbejder med netop de områder, er budskabet klart: Vi har brug for flere ingeniører.

Men hvordan har I tænkt jer at skaffe dem, kunne et opfølgende spørgsmål passende lyde. Og her er der brug for længere betænkningstid, for netop det spørgsmål er svært at besvare.

En ny analyse foretaget af Iris Group viser, at sjællandske virksomheder inden for ingeniørtunge erhverv såsom life science og energi frem mod 2030 vil komme til at mangle mellem 17.000-21.000 ansatte med lange tekniske uddannelser, herunder ingeniører. Samtidig er det i en nylig bred politisk aftale besluttet, at danske universiteter fra næste år i gennemsnit skal reducere optaget af nye studerende med 10,2 procent om året, hvilket for DTU betyder en reduktion i optaget på 6,5 procent fra næste år og frem mod 2029.

Sagt med andre ord: Vi skal uddanne færre ingeniører i en tid, hvor erhvervslivet har brug for mange flere.

Konturerne af konsekvenserne kan allerede tegnes: Arbejdskraften må hentes ind udefra, ambitionerne må nedjusteres og Danmark blive fattigere på viden, konkurrenceevne og mobilitet.
Det kan kun være i alles interesse at få det fremtidsscenarie vendt.

Brug for bedre løsninger

Når jeg som rektor for DTU kaster mig ind i denne diskussion og stiller de svære spørgsmål, er det med ønsket om at gå konstruktivt til problemstillingen og finde de bedst mulige løsninger.

DTU er tidligere, som følge af en bred politisk aftale, blevet bedt om at flytte en række studiepladser fra hovedcampus i Lyngby og Ballerup og ud i landet. Dette for at sikre større geografisk spændvidde i Danmarks uddannelsesudbud, og vi er gået konstruktive til opgaven med størst mulig omtanke for lokalmiljø, studiemiljø og fremtidige jobmuligheder.

Det har blandt andet medført, at uddannelserne ‘Fiskeriteknologi og Bæredygtigt Fiskeri’ og ‘Akvakultur’ er blevet placeret i Danmarks vigtigste fiskeriby Hirtshals, mens DTU har oprettet en helt ny erhvervskandidatuddannelse inden for Biomanufacturing i tæt samspil med blandt andre Novo Nordisk i Kalundborg. Derudover har vi oprettet nye studieaktiviteter i Skive, Rødby, på Risø og på Bornholm. Alle med tæt tilknytning til enten erhvervslivet, store infrastrukturprojekter eller førende forskningsmiljøer.

Øvelsen har været spændende og åbnet op for nye muligheder til gavn for hele samfundet. Men udflytningsaftalen har også betydet, at vi frem mod 2030 skal optage færre nye studerende på hovedcampus, der hvor efterspørgslen fra store virksomheder som Novo Nordisk, Haldor Topsøe og Microsoft er enorm.

Nu står vi endnu en gang i en situation, hvor vi bliver bedt om at optage færre studerende på hovedcampus. Det udfordrer ikke bare os, men også de omkringliggende virksomheder og i sidste ende samfundet

Hvis vi skal udflytte, tilpasse, nedjustere og finpolere på en måde, så det hele til sidst giver mening og gør gavn, bliver vi nødt til at se på de politiske aftaler og efterspørgslen på ingeniører i en sammenhæng.

Opfordringen herfra er derfor, at man fra politisk side lytter til den efterspørgsel på ingeniører, der er fra erhvervslivet, og finder en bedre løsning. Vi har brug for, at der bliver løsnet op for de bindinger og lofter, der lige nu er på optaget af nye studerende, og som forhindrer os i at uddanne nok ingeniører, der blandt andet skal bidrage til at komme i mål med den grønne omstilling.

Det skylder vi samfundet som helhed.”

Bravo rektor.