Kender du et godt naturgenopretningsprojekt, så kan du nu indstille det til EU’s Natura 2000-pris.

Skjern Å, klithederne på den jyske vestkyst og overdrevene ved Møns Klint. Det er eksempler på natur i det europæiske Natura 2000-netværk, som er genoprettet og restaureret med støtte fra EU.

Det er også eksempler på naturprojekter, der ville have kunne leve op til kravene for at vinde den europæiske Natura 2000-pris.

Man kan indstille projekter i fem kategorier, og vinderne af hver af de fem kategorier deltager i en finale, der afgøres ved en online afstemning på nettet. Kategorierne er naturbeskyttelse på land og i havet. Kommunikation, nationalt samarbejde om naturbeskyttelse samt internationalt samarbejde om natur.

Priserne har til formål at hædre succesfuld naturgenopretning og skabe synlighed om Natura 2000-netværket.

Vinderne modtager hjælp til at promovere projektet på blandt andet sociale medier og desuden en mindre økonomisk pris.

Vinderene af Natura 2000 prisen 2024 vil blive annonceret ved en ceremoni i EU kommissionens hovedkvarteret ved Berlaymont af kommissæren for Miljø, oceaner og fiskeri.

 

Sådan gør man

Ansøgninger sendes via Natura 2000 prisens hjemmeside. På hjemmesiden er der en række detaljerede oplysninger for ansøgere, der blandt andet inkluderer en guide over de forskellige priskategorier såvel som udvælgelseskriterier for ansøgningerne. Ansøgninger kan indleveres på dansk.

Alle der forvalter Natura 2000-områder kan søge. Det gælder bl.a. offentlige- og private organisationer, virksomheder, lodsejere, uddannelsesinstitutioner og medieorganisationer.

Der kan indstilles projekter frem til den 29. september 2023.