Der blev i 2020 brugt 273.mio. kr. på at flytte vandledninger.

Så det er ikke småpenge, som der er på tapetet i planlovens ændrede bestemmelser.

DANVA er ligesom andre brancheorganisationer for ledningsejere glade for, at hensynet til klima nu fremgår af planlovens formålsbestemmelse. Det er også positivt, at der nu skal kunne stilles krav om etablering af afværgeforanstaltninger grundet store regnvandshændelser uden for lokalplanområder.

”Der ligger talrige tekniske anlæg under og over terræn, og de skal indtænkes rettidigt i planlægningen. Derfor er det meget glædeligt, at der vil være øget fokus på at sikre datagrundlaget ved brug af digitalisering. Det giver nemlig god mening at alle relevante sektorkortlægninger – i det omfang det er muligt – kan vises sammen med kommuneplanen. Blandt andet drikkevands- og spildevandsforsyningerne har mange anlæg, der skal indtænkes for at undgå unødvendig flytning af ledninger ved nybyggeri,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

DANVA har beregnet, at der i 2020 blev brugt mindst 273 mio. kroner på at flytte vandledninger på grund af byudvikling. Det er en udfordring for forsyningssektorerne, at de fleste tekniske anlæg er placeret under terræn. Der ligger nemlig store værdier i skybrudssikringsanlæg, fjernvarmeledninger, vandrør, varmepumpecentraler, elkabler, telenet, bygas, fjernkølerør m.m.

”Der er et behov for, at planloven eksplicit skal sikre, at de kommunale planlæggere husker disse anlæg og deres værdier og derfor inddrager forsyningerne tidligt i processen i forbindelse med byudvikling. Der skal jo også være plads til eksempelvis, varmepumper og regnvandsbassiner, som der vil være et stort behov i fremtiden,” siger Carl-Emil Larsen, og fortsætter:

”I forbindelse med den grønne omstilling og opfyldelse af klimahensynet i planlovsaftalen, vil det desuden være en oplagt mulighed at undersøge, om man kan placere vindmøller og solceller i områder, hvor man ønsker grundvandsbeskyttelse. Det skal selvfølgelig være på betingelse af, at de tekniske anlæg ikke udgør en risiko for grundvandet.”

Kommuner kan inddrage vand- og spildevandsforsyningerne i planlægningsarbejde, men de har ikke pligt til det. Ofte sker det først, når man kommer til implementering af spildevandsplanen.

”For at sikre effektive løsninger bør kommuneplanen indeholde en strategisk afvejning af udfordringer, hensyn og muligheder. Der er behov for, at det bliver obligatorisk at reservere områder, der er nødvendige for klimatilpasning. Håndtering af spildevand og regnvand er pladskrævende. Derudover er det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning hensigtsmæssigt at håndtere regnvand på terræn, måske i det åbne land, uden for det område der konkret oversvømmes,” siger Carl-Emil Larsen.