Fabrikantforeningen Veltek`s årsmøde var fyldt med guldkorn, visioner og masser inspiration for fremtidens forretningsudvikling for leverandører i VVS- og Elbranchen.

Temadagens overskrift var “Digitalisering i den tekniske branche set fra forskellige vinkler”. Ikke den mest “sexede” rubrik, men indholdet var 4 timers spændende indlæg og diskussioner om fremtiden. Den kunstige intelligent er blevet dagligdag.

Peter Sommer fra IBM fortalte spændende om, hvordan kunstig intelligens implementeres i kundeservice og back-office funktioner og er med til at forbedre kvaliteten af de beslutninger, som træffes i dag.

Der er mange firmaer, som arbejder med kunstig intelligens. Også mange nye start-ups. Men overraskende nok er der mange som fejler.
Peter Sommer fastslog, at 83% af alle start-ups fejler. Og for det meste er det fordi, at de ikke har tænkt mennesket og menneskets begrænsninger ind i fremtidens løsninger.

Tevin Lac fra Dansk Industri fortalte, at en ny stor undersøgelse har vist, at kun 10% af danske handels- og produktionsvirksomheder virksomheder har erfaring med online markedspladser.

Vi er bagefter i Danmark.

Han nævnte, at i England er 30% af detailhandlen i dag nethandel. Tredive- tre, nul – utroligt.

ca. 1/3 af dette er Amazon, som nu – world wide – er oppe at omsætte for 233 milliarder dollars.

Kim Øxenholt fra Lemvig Müller kunne berette om grossistens store muligheder. Selv har de robotter, som styrer ekspedition og f.eks. kan forhøje kreditmax. , hvis en kunde ved en sen netbestilling overskrider dette.

Guldkorn, guldkorn og guldkorn fra Velteks spændende årsmøde.

Som en af fabrikanterne sagde til Dagens VVS: “Alene den inspiration, som jeg har fået i dag, er hele medlemskontingentet værd.