Drivkraft Danmarks direktør Jacob Stahl Otte retter kraftig kritik for manglende udbud omkring elbiler.

Han siger:

“Det er ubegribeligt, at ingen ser et problem i, at forbrugernes opsparede midler fra et offentligt reguleret monopol anvendes til at skabe et ureguleret privat monopol. Ønsker kommunerne at fremme elbiler, bør de som minimum sende opgaven i udbud og dermed understøtte konkurrencen på markedet for opladning af elbiler. Men i stedet ser vi, at opgaverne bliver tildelt uden nogen markedsprøvning.

Der er en populær talemåde blandt konkurrenceøkonomer: Det eneste, der er værre end et offentligt monopol, er et privat monopol. Pointen er, at offentlige monopoler kan reguleres af myndighederne, så forbrugerne får rimelige priser. De samme muligheder har myndighederne ikke overfor et privat monopol, som ifølge økonomisk teori, i højere grad kan sætte prisen, som det vil. Det allerbedste for prisdannelsen er naturligvis, hvis der er konkurrence på markedet.

Det er ikke lovligt for elnetselskaberne at udrulle ladestandere. Det giver god mening, fordi elnetselskaberne har monopol på distribution af el i deres område. Forbrugerne kan ikke vælge andre leverandører, og derfor bliver elnetselskaberne reguleret af offentlige myndigheder. Til gengæld må de energikoncerner, som elnetselskaberne er en del af i Danmark, godt eje et datterselskab, som udruller ladestandere på kommercielle vilkår. I 2012 solgte elnetselskaberne det regionale højspændingsnet til Energinet.dk for 5,7 mia. kr. Energiselskaberne fik dermed kapitaliseret en del af monopolnettet, som de nu kan anvende på kommercielle aktiviteter. På den baggrund har Clever præsteret et underskud på 200 mio. kr. de seneste 10 år, uden at det har været et problem for hverken Clever eller de energiselskaber, som ejer Clever – en luksus der er de færreste kommercielle virksomheder forundt. Mere overraskende er det dog, at det heller ikke er et problem for politikerne.

Det er elnetselskaberne opgave at sørge for, at de dyre tilslutningerne under jorden bliver klar til fremtidens ladestandere. Det skal de naturligvis betales for gennem tariffer. Til gengæld er det de kommercielle ladeoperatører, som skal afgøre, hvor ladestanderne skal placeres for bedst at imødekomme forbrugernes efterspørgsel. Og de skal have hånden på kogepladen, så det får reelle konsekvenser, hvis de vælger forkert. Det er den adskillelse af reguleret elnetforsyning og markedsbaseret udrulning af ladestandere, der er bestemt af Folketinget.

Men sådan er det ikke i dag. For desværre er der tilsyneladende én ting som er vigtigere end konkurrence og velfungerende markeder for selv borgerlige politikere: At de får det gratis. Senest har vi set, at Clever uden forudgående udbud er blevet tildelt retten til at drive en lynladerstation bag Frederiksberg Rådhus de næste 15 år, endda uden at skulle betale en krone for at benytte kommunens område. Årsagen? Clever betaler for installationen og driften af stationen med elforbrugernes penge i ryggen uden at skulle tjene penge inden for en rimelig tidshorisont. Det er uanset, hvordan man end vender og drejer det, konkurrenceforvridende.

Generelt bør der være langt mere fokus på konkurrence i kommunerne. Ønsker kommunerne at fremme elbiler, bør de som minimum sender opgaven i udbud, og dermed understøtte konkurrencen på marked for opladning af elbiler. Men i stedet ser vi, at opgaverne i kommunerne bliver tildelt uden nogen markedsprøvning. Det er faktisk ubegribeligt, at ingen ser et problem i, at forbrugernes opsparede midler fra et offentligt reguleret monopol anvendes til at skabe et ureguleret privat monopol. Det er forbrugerne som i sidste ende betaler. Elforbrugerne betaler for ladestationerne og elbilisterne betaler efterfølgende for den dårlige konkurrence, når alle kommercielle aktører er blevet udkonkurreret.”