Klimaændringer og den tiltagende urbanisering har sammen med øgede krav til bæredygtighed og livskvalitet gjort det nødvendigt at finde nye og bedre metoder til håndtering af regnvand i byer. En af løsningerne er at anvende naturbaserede systemer (NBS), der eksempelvis består af elementer som regnbede, faskiner, grønne tage eller forsænkninger i landskabet, der kan bruges til midlertidig magasinering af regnvand.
De næste par år vil DTU Miljø og virksomheden SCALGO i fællesskab udvikle et nyt værktøj, der skal gøre det muligt for arkitekter, ingeniører og byplanlæggere at finde frem til, hvilke NBS-elementer, der med fordel kan integreres i udformningen af et byområde allerede tidligt i et planlægningsforløb. Design af systemer til håndtering af regnvand finder i dag typisk sted meget sent i forløbet, fordi det kræver avancerede beregninger. På det tidspunkt er det ofte ikke længere muligt at ændre på de store linjer i udformningen af et projektområde, hvilket begrænser potentialet for at udnytte naturbaserede systemer. Det kan betyde, at man må bruge dyrere eller mindre bæredygtige løsninger til at håndtere regnvandet i området.
”Vi vil gøre det muligt for arkitekter at se, hvad placeringen af forskellige NBS-elementer vil betyde for afledningen af regnvandet i et område. Det skal ske i et hurtigt værktøj, der på få sekunder kan svare på, hvilken effekt det giver at placere f.eks. regnbede af varierende størrelse på forskellige steder, i forhold til hvor ofte regnbedene vil løbe over, og hvilken påvirkning de vil have på områdets vandstrømme,” siger postdoc Sara Maria Lerer, DTU Miljø.
Forskningsresultater der kan bruges i praksis
Sara Maria Lerer har udviklet konceptet bag det nye værktøj i sit ph.d.-projekt, og vist, at det kan fungere i praksis. Det var vigtigt for hende, at værktøjet kunne komme ud og gøre en forskel i ‘den virkelige verden’. Derfor valgte hun at investere tid og ressourcer i at finde en passende samarbejdspartner, som kunne give værktøjet en professionel brugergrænseflade og markedsføre det til potentielle slutbrugere. Da hun mødte Morten Revsbæk fra virksomheden SCALGO, kunne de begge med det samme se potentialet i at samarbejde.
”Sara og hendes kollegaer på DTU delte vores ambition om at skabe værktøjer, der kan bruges tidligt i et projektforløb, også af folk, som ikke nødvendigvis er eksperter i at regne på effekten af NBS-løsninger,” siger Morten Revsbæk, administrerende direktør i SCALGO.
”Generelt ser vi et stort potentiale i at bygge bro mellem de stærke vandfaglige kompetencer på DTU og SCALGOs kompetencer inden for design og implementering af effektive algoritmer. Derudover inddrager vi viden om slutbrugernes behov hos arkitekter, rådgivende ingeniører og forsyningsselskaber. Det skal sikre, at vi rammer rigtig i forhold til markedets behov,” siger Morten Revsbæk.
Store potentialer for samarbejdet
DTU og SCALGO forventer at være klar med det nye værktøj i løbet af de næste to år. I første omgang er tanken at udrulle det i Danmark og de skandinaviske lande som en del af SCALGOs digitale platform SCALGO Live. En platform, der i forvejen anvendes af omkring 5.000 skandinaviske brugere til at arbejde med oversvømmelsesrisiko og klimatilpasning baseret på detaljerede digitale højdemodeller.
”Det nye projekt med SCALGO er et godt eksempel på, hvordan virksomheder får direkte gavn af DTU’s forskning, så resultaterne kommer ud og skaber værdi i praksis,” siger Peter Steen Mikkelsen, professor på DTU Miljø og leder af Water DTU.
”I dette tilfælde hjælper samarbejdet også til at skærpe vores forskning og gøre den mere relevant i forhold til de udfordringer med klimatilpasning, som samfundet står overfor”.
