Solar har aflagt regnskab for 2024. Omsætningen faldt, indtjeningen faldt,resultatet faldt.
Se hvad Dagens VVS skrev for et år siden:
“Omsætningen faldt, indtjeningen faldt, resultatet faldt.” Præcist det samme nu som for 12 måneder siden.
Tilbage til det nye 2024-regnskab
Omsætningen faldt med 6,2 % til 12,2 milliarder. Solar forklarer dette med “mindre robust markedsudvikling”. Mystisk kommentar.
“Men vores indtjening (EBITDA) oversteg forventningerne og nåede op på 648 millioner”, forklarer en presset CEO Jens Andersen.
Dette overskud, som Jens Andersen er stolt af, er faktisk 225 mio. kr. mindre end sidste år, og over 500 millioner mindre end for 2 år siden.
Dårligt, og endnu mere skuffende at jubeloptimisten Jens Andersen ikke beskriver, hvad problemet i Solar er.
For 1 år siden skrev Dagens VVS:
“Solars regnskab for 2023 viser skuffende udvikling.
Endnu mere skuffende er det, at Solar prøver at bortforklarer de kolde fakta.
Hør blot.
Fakta. Overskud før skat blev 871 mio.kr. Det er 304 mio. kr. mindre end sidste år.
Solar udtaler: ” Overskud før skat på 871 mio. kr. er et af de bedste i firmaets historie.”
En god omgang ” Christian forklar mig røv”. Pinligt Solar.”
Jens Andersen fortsætter som for 12 måneder siden med bortforklaringer i 2024-regnskabet.
Og vi gentager.
Pinligt Solar.