I mere end 200 år har Europas historie været indhyllet i en sky af kul, men nu er støvet ved at lægge sig. Selv i Polen, hvor kul står bag 80 procent af al den el, der kommer ud af stikkontakterne.
Landet brugte seks procent mindre kul i første halvår af 2019. Umiddelbart er det ikke prangende set i en dansk sammenhæng, hvor 70 procent af den danske strøm kommer fra vedvarende energi – en andel der vokser til 100 procent i 2028. Men ifølge Anders Stouge, viceadm. direktør i Dansk Energi, er det vigtigt at finde en balance, hvor man både presser på for den grønne omstilling og viser forståelse for omfanget af de ændringer, polakkerne skal igennem.
Den grønne omstilling i Polen er også en kulturel og social omstilling. Der er tusindvis af polske job på spil. Hvis man er fjerde generation i en familie af kulminearbejdere, er det ikke kun et job, man siger farvel til, hvis minen lukker. Det er en kultur. Det skal vi tage alvorligt, hvis vi skal have alle med i den grønne omstilling af Europa og resten af verden, siger Anders Stouge.
Han er netop kommet hjem fra Polen, hvor Dansk Energi i samarbejde med sin søsterorganisation PKEE, har kigget nærmere på det polske energisystem og har drøftet rejsen fra kul til grøn energi som vind og sol. Blandt deltagere var den polske energiminister, medlemmer af Europa-Parlamentet og direktøren for det største energiselskab i Polen.
– På turen oplevede jeg en stor polsk bekymring for at blive afhængige af andre lande og magter. Der er en historisk dimension, vi ikke må overse, og som ligger dybt i polakkerne – også når det kommer til energiområdet. Jeg oplevede omvendt også en polsk energisektor i bevægelse. De ved godt, at fremtiden er grøn. De vil det gerne og arbejder også i den retning. Når det er sagt, så kunne jeg da godt ønske, at de polske klimaambitioner var større, siger Anders Stouge.
Europas største brunkulsværk
Turen gik blandt andet forbi Bełchatów, der er Europas største brunkulskraftværk, og som udleder CO2 svarende til hele Danmarks samlede udledninger. Det gjorde stort indtryk på Niels Fuglsang (A), som var en af de EU-parlamentarikere, der var med på turen.
– Det var et vildt syn. Vi skal væk fra denne her måde at producere energi på, med fossile brændsler. Det skal vi gøre på en måde, så de 9.000 mennesker, der arbejder der, ikke bliver efterladt på perronen, men at de får en efteruddannelse eller muligheder for at lave noget andet, siger Niels Fuglsang (A), som var en af de EU-parlamentarikere, der var med på turen.
– Det var et vildt syn. Vi skal væk fra denne her måde at producere energi på, med fossile brændsler. Det skal vi gøre på en måde, så de 9.000 mennesker, der arbejder der, ikke bliver efterladt på perronen, men at de får en efteruddannelse eller muligheder for at lave noget andet, siger Niels Fuglsang.
Med på turen var også Pernille Weiss, EU-parlamentariker for De Konservative:
– Af historiske grunde – og med rette – er Polen tilbageholdende med at lade deres energiforsyning være afhængig af deres nabolande. Polen står over for et tårnhøjt bjerg at bestige, når det kommer til at omlægge sin energiforsyning. Men jeg føler mig overbevist om, at de er i stand til at komme i mål med at omlægge sektoren mod 2030, siger Pernille Weiss.
Korslagte polske arme
Ved de seneste forhandlinger mellem stats- og regeringscheferne om klimaneutralitet i EU i 2050 sad Polen med korslagte arme og forhalede beslutningen, til trods for at næsten alle EU-lande bakker op om projektet.
– Det er dybt frustrerende og bekymrende, at Polen blokerer for høje klimaambitioner i EU. I en verden, hvor kul, olie og gas stadig dominerer vores energiforbrug, er der brug for et Europa, som trækker kloden i en grønnere retning, siger Anders Stouge.
Han gør opmærksom på, at en samlet europæisk elsektor – på tværs af gamle kul- og gasmastodonter inklusive Polen – faktisk har givet hinanden håndslag på at være klimaneutral allerede i 2045.
– Nu håber jeg, at de polske politikere snart følger trop, siger Anders Stouge.
Når EU’s stats- og regeringsledere skal mødes til EU-topmøde i december, skal de igen forsøge at nå til enighed om målet om klimaneutralitet i 2050.