Solar har aflagt regnskab for 2025.

Og det er igen en skuffelse.

Resultat før skat er nu helt nede på 84 mio.kr. i overskud.

Det er mere en det halve af 2024, som igen var mere end det halve fra året før.

CEO Jens Andersen skriver i årsberetningen, at konkurrencen har været hård, men planerne med opkøb går som planlagt. Lagercentralisering og digital satsning går også som planlagt.

Det kan dog først ses i 2026.

Har vi hørt det før, Jens Andersen?

Har du skuffet før, Jens Andersen?

Årsrapporten er på 214 sider, og på side 38 nævnes, at aktiekursen på Solar er faldet fra 299 til 202 henover året.

Og tænk engang for under 4 år siden i maj 2022 var kursen oppe på 855 for selskabet.

Skuffende Jens Andersen.

Men det bliver nok godt næste år.

Omsætningen for 2025 blev for alle lande på 12,2 mia.kr. på samme niveau, som i 2024, men næsten 1 mia.kr. mindre end for 2 år siden.

Der er 2932 ansatte, der skaber de 12,2 mia.kr., og selskabets markeder er Danmark med 33%, Holland med 23%, Sverige med 17%, Norge med 15%, Polen med 9%, medens andre lande står for 9%.

Salgsmarginen er faldet med 0,2% til 20,4%, og det er bekymrende for blot for 2 år siden, var den oppe på 22,5%.

Med et overskud på 84 mio. sammenholdt med 3,6 mia.kr i lager og udestående hos kunder, skal blot 2% af lager og kunderestancer være vurderet for højt, og så er overskuddet væk.

Skuffende Solar, igen, igen.