Det danske sommerland er fuldt af sommerhuse med indendørs swimmingpools. Når de skal opvarmes, er det både dyrt og belastende for CO2-regnskabet. Men det kan der gøres noget ved, viser nye resultater fra det nationale forskningsprojekt CITIES.
Forskerne har gennem tre år udviklet og testet en metode, hvor man udnytter overskudsproduktionen af vind- og solenergi til at opvarme vandet i 30 sommerhuse med pools ved Blokhus og Blåvand.
Forsøget har vist, at man kan spare mindst 10 procent af CO2-udledningen ved at opvarme vandet, når strømmen kommer fra vindmøller, og stopper den, når strømmen kommer fra kilder med højere CO2-aftryk. Og eftersom vandet holder på varmen i lang tid, mærker sommerhusgæsterne intet til den CO2-relateret styring. Den vil også smitte af på elregningen, hvor der typisk kan spares 10-15.000 kroner om året.
“Generelt ser vi et ganske pænt besparelsespotentiale for den enkelte husejer og -lejer, en væsentlig reduktion i klimabelastning ved den nye smarte opvarmningen af sommerhusene med pools, og så vil en sådan styring også kunne bidrage til et mere stabilt el-net i fremtiden,” siger professor på DTU Compute Henrik Madsen, der er forskningsleder for Smart Cities Accelerator og projektleder for CITIES.
Sommerhusudlejningsfirmaet NOVASOL, som har formidlet kontakten til de 30 sommerhusejere, ser også store perspektiver i metoden:
“Jeg tror, at det kommer til at betyde stadig mere for gæsterne, hvilket klimaaftryk de sætter. Og med denne løsning kan familier i stedet for at flyve sydpå køre til Vestkysten og tilmed også bruge mindre CO2, fordi vandet i swimmingpoolen bliver varmet op, når der er masser af grøn strøm. Når der i 2020 bliver indført timeafregning i Danmark, hvor el vil blive billigere på ydertiderne, vil det også være en klar økonomisk gevinst for husejeren at opvarme om natten,” siger Thomas Kieldsen, group business development manager hos NOVASOL.
Sensorboks kommunikerede via mobilnettet
Besparelser (CO2 og/eller økonomiske) opnås ved, at en CITIES-udviklet boks i sommerhusene kommunikerer med en central server etableret hos ENFOR a/s, som regner ud, hvornår det er optimalt at opvarme vandet.
Optimeringen sker ved, at der i et samarbejde med Tomorrow a/s skaffes forudsigelser af CO-niveauet i strømmen for de kommende døgn, som sammenholdes med en ENFOR-baseret forudsigelse af varmebehov. Forudsigelser baseres blandt andet på vejrprognoser og oplysninger om temperaturkrav, som hentes direkte hos en server med booking- information hos Novasol. Den centrale server hos ENFOR giver således det enkelte hus besked om at starte varmepumpen eller el-patronen.
“Det har vist sig, at kommunikationen via mobilnettet ikke er særlig pålidelig, og fremover vil vi formodentlig anvende internetforbindelser (f.eks. fiber), som i dag ofte findes i sommerhusene,” fortæller Henrik Madsen.
“Men vi har lært, at en relativ simpel styring af el-forbruget gennem CO2-relaterede priser virker ganske fint. Og projektet viser, at det er muligt at løse nogle af de balance- og spændingsudfordringer, elnettet står over for med stadig mere vindenergi. Næste skridt er at overbevise politikerne om, at de nye energiafgifter skal kobles til det løbende CO2-indhold i strømmen,” siger han.
Projektet fortsætter i regi af Center Danmark
Selve SmartNet-projektet har fået støtte gennem EU’s H2020, og det sluttede 30. juni. Parterne har dog aftalt at forsætte i regi af Danmarks nye forskningscenter for grøn omstilling Center Danmarks projekt ’FED’ – Flexible Energy Denmark, som Innovationsfonden støtter med 30 millioner kroner.
FED skal sikre, at fleksibiliteten i elnettet aktiveres, og samtidig gøre os klogere på, hvordan Danmark bedst kan få balanceret produktion og forbrug i den grønne omstilling, så kapaciteten i elnettet udnyttes mest optimalt.
Gennem Center Danmark vil man samtidig kunne styre alle fleksible elforbrugende enheder i Danmark, og således også varmepumperne i sommerhusene hos NOVASOL, men ambitionerne går videre, forklarer Henrik Madsen:
“Forventningen er at udbrede denne CO2-minimerende styring til flere sommerhuse og til Danmarks mange fjernvarmeværker, hvor vandet i fjernvarmerørene formodentlig kan give den fleksibilitet, der er nødvendig for at kunne have en meget stor andel af vind- og solenergi i Danmark.”
Brandingværdi for firma og husejere
NOVASOL er meget tilfreds med projektet:
“Vi ville som virksomhed aldrig nogensinde komme i gang med sådan noget, hvis vi ikke fik hjælp fra ingeniørerne fra DTU, for der skal en del computerteknologi og matematiske algoritmer (machine learning) til,” siger Thomas Kieldsen.
Brandingmæssigt håber NOVASOL, at deltagelsen i forskningsprojekterne gavner sommerhusudlejningsfirmaet. Branding spiller måske også ind for sommerhusejerne, for ingen har takket nej til at være med.
“Man kan godt forestille sig, at gæster i fremtiden vil vælge det hus, hvor CO2-belastningen er væsentlig reduceret i forhold til nabohuse, hvis leje og beliggenhed er nogenlunde ens. Sommerhusejere ville aldrig hver især kunne etablere en sådan løsning, som de har fået gennem dette projekt,” mener Thomas Kieldsen.