Stark Danmarks regnskab, der blev aflagt for 2025 pr. 1.juli 2025 viste overraskende fald i bruttoavance fra 2,3 mia til 1,7 mia. Det så underligt ud på proff.dk. og det så underligt ud for Dagens VVS.
Derfor gik Dagens VVS igang med de rigtige regnskaber fra Stark.
Det viser sig, at Stark har ændret beregning af bruttoavance, så de 1,7 mia. skal sammenlignes med 1,6 mia. sidste år.
Starks officielle regnskab for 2024 kører stadig med de gamle tal, men i det nye regnskab er alle tal rettet.
Så omsætning for Stark er 9,9 mia.kr.
Det er en pæn fremgang på 5%, og bruttoavance er ikke faldet, men derimod steget med 11% til 1,7 mia. kr.
I % betyder dette fremgang fra 16,8% til 17,7 %.
Antal ansatte er steget med lidt over 100 til 2.426 og personaleomkostningerne er steget med over 100 mio. kr. til 1,3 mia.kr.
I omsætning pr. medarbejder er tallet stadig i den tunge ende med en omsætning på 4,1 mio. kr. pr.medarbejder.
Her er der en udfordring for Stark.
Lagerværdien er faldet flot fra 1,4 mia. til 979 mio.kr., og udestående hos kunder er også under kontrol med et tal på 935 mio.kr. Sidstenævnte er 60 mio. lavere end sidste år.
Resultat før skat er 315 mio. kr. Lidt bedre end sidste års 257 mio.kr.
Men nok til at ejerne får samme udbytte som sidste år 275 mio. kr.
Stark har stadig udfordringer med bruttoavance og omsætning pr. medarbejder.