Omfattende målinger fra rummet og nede på Grønlands grundfjeld dokumenterer, at der sker kraftige forandringer i isdækket over Grønland.
Mens der i 2003 forsvandt 111 kubikkilometer (km3) is netto per år, var dette tal 10 år senere næsten firedoblet til 428 km3 om året. Og det er enorme mængder – 1 km3 svarer til et stykke is, der måler 1x1x1 kilometer. Så det er cirka 100 til 400 af den slags kæmpe isterninger, der er forsvundet hvert år og blevet til store mængder vand i verdenshavene. Årsagen er påvirking fra atmosfæren. Det fremgår af et nyt studie, som netop er offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift PNAS.
”Det er markante og overraskende forandringer, vi ser i det mønster, isafsmeltningen følger,” siger professor Shfaqat Abbas Khan fra DTU Space.
Han har stået for en stor del af den forskning, der nu offentliggøres i PNAS, og som er udført i et internationalt samarbejde anført af universitetet i Ohio,USA.
Tidligere smeltede indlandsisen især i de nordvestlige og sydøstlige dele af Grønland. Her accelereres afsmeltningen af store gletsjere, når hav og vejr påvirkes af stigende temperaturer i Jordens atmosfære. Men det nye studie påviser, at der nu observeres et accelererende tab af is også i det sydvestlige Grønland, og det kommer ikke fra gletsjere.
“Foruden de kendte områder med afsmeltning fra gletsjerne i det nordvestlige og sydøstlige Grønland smelter isen nu også i det sydvestlige Grønland. Det er overraskende, og i fremtiden vil smeltevand fra dette område sandsynligvis komme til at levere et stort bidrag til de globale havstigninger,” siger Shfaqat Abbas Khan.
Studiet konkluderer, at der som følge af øget temperatur i Arktis, generelt oftere vil forekomme perioder med kraftig afsmeltning.
Forskernes arbejde viser også, hvor følsom isen er overfor forandringer i atmosfæren og havet og dermed vind- og vejrsystemer.
Fra tidligt i 2003 til omtrent midt i 2013 accelererede afsmeltningen af isen fra år til år. Men så i midten af 2013 forandrede billedet sig meget hurtigt. Accelerationen aftog, og isen holdt næsten op med at smelte de næste 12 til 18 måneder. Efterfølgende er afsmeltningen igen accelereret.
”Når klimaforandringerne ændrer på vejrsystemerne, sker forandringerne overraskende hurtigt på indlandsisen. Det kan være i løbet af få måneder, at afsmeltningen accelererer eller aftager, når luften og havene opvarmes eller afkøles. Så i takt med at temperaturen i atmosfæren nu fortsætter med at stige, vil vi se øget afsmeltning med det samme,” siger Shfaqat Abbas Khan.
Typisk er det de store grønlandske gletsjere, der smelter. Blandt andet fordi det dels bliver varmere inde over land, og dels fordi øgede mængder varmere havvand trænger ind og øger afsmeltningen, der hvor gletsjerne møder havet. I det sydvestlige Grønland er det varmere luft over land, der driver afsmeltningen.
Flere effekter spiller ind på klimaet
Grønland og Arktis påvirkes af et fænomen kaldet den Nordatlantiske oscillation, – kaldet NAO- som giver ændringer i klimaet fra år til år som følge af variationer i atmosfæriske højtryk og lavtryk. Og når de generelle klimaforandringer med højere temperaturer falder sammen med perioder, hvor NAO også medfører temperaturstigninger, så går det ekstra stærkt.
“Årsagen til, at vi ser så massiv afsmeltning i de her år, er at den midlertidige opvarmning fra NAO falder sammen en mere stabil global opvarmning. For 30 år siden var de to effekter ikke store nok til at accelerere afsmeltningen,” siger Ohio-professor Michael Bevis, som er ledende forfatter til det nye studie.
“Men omkring 2000 nåede iskappen et tipping-point, så den nu smelter langt hurtigere end gennemsnittet for 1950 til 2000.”