Med det store fokus på udbygningen af den vedvarende energi i regeringens nylige energiaftale er der brug for, at kommunerne træder i karakter, når det gælder sikring af et effektivt energiforbrug. Samtidig er det afgørende, at installatører og andre fagfolk tages med på råd tidligt i processen, hvis vi skal have optimalt udbytte af de grønne, kommunale investeringer.

Der er nu gået to uger, siden politikerne på Christiansborg præsenterede den nye energiaftale. En aftale, der rummer mange positive elementer, men som desværre nedprioriterer indsatsen for energibesparelser.

Ganske vist oprettes en pulje på 500 mio. kr. til energieffektiviseringer – hvoraf 200 mio. kr. er reserveret til energibesparelser i bygninger. Men det er væsentlig mindre end de godt 1,5 mia. kr., som den nugældende energispareordning samlet indeholder til opnåelse af energibesparelser. Og det er udtryk for en væsentlig nedprioritering af indsatsen for energibesparelser.

Skal vi leve op til de opstillede energimål, er det ikke tilstrækkeligt at fylde Danmark med vindmøller. Vi skal også være bedre til at bruge energien effektivt. Og her spiller landets kommuner en afgørende rolle.

Energiregningen fylder godt i de kommunale budgetter, da kommunerne ejer mange bygninger – og fordi den samlede bygningsmasse i Danmark sluger omkring 40 procent af det samlede energiforbrug. Når en stor del af de danske skoler, daginstitutioner og andre offentlige bygninger de kommende år skal igennem en tiltrængt renovering, er der derfor både grøn og økonomisk sund fornuft i, at kommunerne sætter effektivt og langsigtet ind for at sikre en bedre udnyttelse af energiforbruget.

Desværre oplever vi i installationsbranchen ofte, at opgaver løses med et meget ensidigt fokus på anlægssummen – og uden særlig hensyntagen til de efterfølgende års driftsudgifter på den samme bygning. Men i realiteten fylder bygningers driftsudgifter langt mere end de udgifter, der knytter sig til deres opførelse. Derfor bør de totaløkonomiske perspektiver fylde væsentlig mere, når kommunerne energirenoverer. Det vil betyde, at vi samlet set udnytter både økonomien og energiforbruget bedre, og det vil føre til, at vi ser færre løsninger, som teknologisk set er forældede, den dag de sættes i drift.

Skal det lykkes, er det afgørende, at man i højere grad end hidtil tager installatører og andre fagfolk med på råd tidligt i processen. På den måde sikrer man sig de bedste og mest effektive løsninger på såvel kort som på længere sigt. Løsninger, som, udover at effektivisere energiforbruget, også kan forbedre indeklimaet og trivslen hos både børn, unge og ansatte i kommunerne.

Vi er opmærksomme på, at det er en konstant udfordring at få de kommunale budgetter til at slå til, og at det kan være svært at vælge mellem en ny svømmehal og energieffektiviseringer. Men det er værd at huske på, at energieffektiviseringer er en gave, der bliver ved med at give.

Meget yder da også på, at viljen er til stede. Mere end 70 af landets 98 kommuner har således papir på deres status som såkaldte ”klimakommuner”. De har med andre ord forpligtet sig til at reducere den enkelte kommunes CO2-udledning med minimum to procent hvert år.

Derfor håber vi også, at kommunerne, trods energiaftalens mangel på energieffektiviserende ambitioner, vil fortsætte arbejdet med at udnytte energien optimalt, så vi kan fastholde og styrke den grønne omstilling og Danmarks grønne profil – og få mest muligt ud af borgernes skattekroner