Det er ikke kun de store aktører der har gevinst ved et samarbejde med Schneider Electric. Sammen Solar serviceres både store og små virksomheder i branchen.

Når Schneider og Solar støder på små lokale virksomheder, der brænder for det, de laver, går de en ekstra mil for at hjælpe dem og være med til at sikre innovation.

Det var tilfældet, da Solar og Schneider for 2 år siden mødte den danske maskinproducent, Rieks Construction.

Rieks Construction har gennem de sidste tre år udviklet og fremstillet pallevender-maskiner til forskellige brancher til industrien, alt sammen på deres eget værksted i Slagelse. Virksomheden blev stiftet af Lasse Rieks i 2009 og består i dag af 3 faste medarbejdere.

”Pallevendere er i høj kurs fordi de letter arbejdet med at løfte og vende produktfyldte paller. Det er fx nødvendigt fordi de letter arbejdet med at udskifte træpallerne til mere hygiejniske plastikpaller, eller gør det let at fjerne beskadigede produkter der ligger nederst eller midt i bunken – med en pallevender fra Rieks Construction kan pallen vendes 180 eller 90 grader, alt efter behovet”, forklarer Lasse Rieks.

En styrke når store og små virksomheder samarbejder
Schneider Electric leverer produkterne til Rieks Construction via deres IAD-samarbejdspartner Solar, den ledende Industrial Automation Distributør i Danmark. Solar og Schneiders tætte samarbejde sikrer en stærk kombination af produkter, løsninger og logistikservices, med varer der er klar til levering med det samme.

”Det gode ved Solar er, at vi har oprettet favoritlister med hver maskine og alle tilhørende produkter. Det er en kæmpe fordel at vi, når vi skal bestille materialerne hjem, blot skal logge ind og vælge vores maskine, og så kan få delene hjem med det samme”, siger Lasse Rieks.

Solar lagerfører mere end 250.000 varer inden for el, vvs og industriel automation med mere, med løsninger rettet mod både store og små virksomheder. Ud over varerne fra Schneider Electric, er eksempelvis også kabler og ledninger tilgængelige, så alle el- og automationsdele til en komplet maskine kan købes samlet. Det gør det let for virksomheder som Rieks at bestille alle dele til maskinerne.

Professionel sparring er vejen frem
Schneider Electric hjælper med programmering af software og yder tæt, teknisk support. Deres sikkerhedseksperter stilles til rådighed, som løbende rådgiver om, hvad der bør implementeres i maskinerne for at optimere sikkerheden og øge automationen.

”Når vi møder en person som Lasse, der brænder så meget for det han laver og har klare ambitioner, så har vi nogle gange mulighed for at give lidt ekstra støtte, og eksempelvis stille eksperter fra vores store bagland til rådighed. Selvfølgelig sker det ud fra en forhåbning om, at investeringen af tid og ressourcer på sigt kan betale sig for os, men vores udgangspunkt er også, at vi i Schneider Electric gerne vil sikre innovation og være med til at hjælpe små virksomheder i gang”, forklarer Flemming Andersson, Account Manager i Schneider Electric.

”Vi hører fra kunderne, at Rieks Construction laver nogle af markedets bedste pallevendere af god kvalitet. Derfor er det en stor glæde for Schneider Electric at give professionel sparring til virksomheden, der kræver både tid og ressourcer”, afslutter Flemming Andersson.