Nu er den nye Energihåndbog tilgængelig for el- og vvs-branchen.
Den er på 342 sider. Velskrevet og pædagogisk.
Simpelthen af meget høj kvalitet.
Den kan understøtte og give elektrikere og vvs- energiuddannede back up, inspiration og hjælp til de opgaver, de møder i dagligdagen.
Håndbogen vil være oplagt for svende og lærlinge i installationsbranchen at have liggende på deres tablet eller smartphone som et godt opslagsværk, der kan støtte dem i deres daglige opgaver.
Med håndbogen forbedres overblikket over installationsopgaver med energioptimering i boliger og erhverv. Målet er at sikre høj kvalitet i det udførende arbejde med energirenovering og -effektivisering, og at de løsninger, der leveres til kunderne, har en høj kvalitet.
I bogen gennemgås:
- Varmeproducerende enheder
- Varmepumper
- Varmesystemer
- Varmt brugsvand
- Ventilation
- Teknisk isolering
- Køl og frys
- Belysningsanlæg
- Solcelleanlæg
- Graddage
- Funktionsafprøvning
Energihåndbogen er udarbejdet af Teknologisk Institut for Dansk El-Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet og TEKNIQ Arbejdsgiverne med støtte fra Grundejernes Investeringsfond.