Der var god stemning og mange nyheder på VVS 21 i Odense Congress Center. Tillykke til arrangørerne Congress Centeret og Veltek.

Og med 8.463 besøgende var der 11% mindre besøgende end for to år siden, men der var trængsel og rigtig god gensynsglæde blandt besøgende og udstillere.

Der var 160 udstillere, og det var især varmepumper, vandbehandling og drikkevandssystemer, der var fokus på. Hele 13 firmaer af de 160 havde varmepumpe på standen.

“VVS 21 har været rigtig vellykket”, udtaler Per Rømer Kofod, Adm.direktør i Veltek.”Jeg mindes ikke at have set så mange nyheder tidligere på en messe. Det er tydeligt at mærke, at branchen ikke er gået i stå under coronapandemien”.

Per Rømer Kofod fremhæver også de mange varmepumper og vandbehandlingsanlæg.

Også projektlederen for VVS21 Louise Jørgensen glæder sig over de 3 messedage.

“Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra udstillerne, som syntes, at det har været nogle relevante og interessante besøgende, der har været på besøg”, fastslår hun.

Og så kunne arrangørerne præsenterer datoerne for næste VVS-messe. VVS 23 finder sted 24.-26 maj 2023. Vi glæder os allerede.

 

 

 

.