Scanpipe imponerer branchen med deres regnskab for 2022.

Ja, både på regnskab og tid er Scanpipe foran i VA-branchen. Selskabets regnskab går fra 1/10 2021 til 30/9 2022, så 2022-regnskabet er pr. 30.september 2022.

Men imponerende er omsætningen på 654 millioner. En fremgang på hele 27%.

Der er taget markedsandel.

Igen.

Denne gang er det dog gået udover bruttoavancen. Den er ikke steget som omsætningen, så bruttoavance-procenten er faktisk faldet fra 23,9% til 22,4%.

Det lyder måske ikke af meget, men 1,5% mindre på 654 millioner er næsten 10 millioner kroner. Og det er sammen med det stigende lager eneste uheldige udvikling i regnskabet.

Antallet af medarbejdere er steget fra 99 til 116, men her har selskabet også fået en flot udvikling, idet nøgletallet omsætning pr. medarbejder er steget fra 5,2 mio. kr. til 5,6 mio. kr. Helt præcist 8%.

Resultatet før skat er steget fra 52 mio. kr. til 63 mio. kr.

Godt gået Scanpipe.