En ny langsigtet energiaftale sætter milliarder af til grøn omstilling.

Aftalen er lavet mellem samtlige partier i Folketinget. Der er tale om en massiv grøn satsning frem mod 2030.

Aftalen muliggør, vil muliggøre , at vedvarende energi i 2030 helt kan dække danskernes elforbrug.

Nedenfor er listet de vigtigste punkter i aftalen:

  • Der etableres tre havvindmølleparker på samlet set mindst 2400 MW frem mod 2030. Det er forventningen, at parkerne vil være markant billigere end tidligere parker.
  • Parterne afsætter 4,2 mia. kr. til udbud, hvor forskellige teknologier som landvindmøller og solceller kan konkurrere om at levere grøn strøm til den laveste pris.
  • Der afsættes en pulje på over 4 mia. kr. til at udbygge vores produktion af grøn biogas. Der reserveres en andel til økologisk biogas.
  • Der afsættes i alt 500 mio. kr. årligt i perioden 2021-2024 til en markedsbaseret tilskudspulje til en målrettet energispareindsats, primært i erhvervet, heraf 300 mio. kr. til erhverv og 200 mio. kr. til energibesparelser i bygninger.
  • Parterne er enige om at afsætte en reserve på 400 mio. kr. i 2025 og 500 mio.kr. årligt til yderligere indsatser fra 2026 til fremme af vedvarende energi.
  • Umiddelbare lempelser af afgifter på el og elvarme på godt 2 mia. kr. i 2025 (ekskl. moms).
  • Parterne er enige om at arbejde for en moderniseret varmesektor, hvor både fjernvarmeværker og forbrugere får frit valg til at træffe deres egne beslutninger om fremtidige investeringer, så virksomheder og forbrugere kan få grøn og billig varme.
  • Derudover afsættes der blandt andet penge til at håndtere bortfald af grundbeløbsstøtten og til at fremme overskudsvarme og eksporten af vores energiteknologier.
  • Der afsættes en pulje til grøn transport på i alt 500 mio. kr. i 2020-2024, der skal fremme grøn mobilitet og transport.
  • Parterne er enige om at udfase kul i den danske elproduktion inden 2030 og tilslutter sig dermed det internationale initiativ med samme formål.
  • Energi- og klimaforskningen får en saltvandsindsprøjtning med et mål på 1 mia. kr. i 2024.