Den danske landbrugssektor har reduceret sin klimapåvirkning betragteligt siden 1990, men der skal mere til, når Danmark skal være klimaneutralt i 2050.
Derfor åbner regeringen nu for en ny forskningspulje på 90 mio. kr., som skal finde fremtidens løsninger, så landbruget kan nedbringe sin klimapåvirkning yderligere. Puljen skal samtidigt bidrage til at finde nøjagtige metoder til at opgøre landbrugets udledninger, hvilket er en forudsætning for at udvikle nogle af de lovende klimaløsninger.
”Vi har en stærk landbrugssektor i Danmark, og den skal vi bevare. Derfor skal vi arbejde hårdt for at gøre den så klimavenlig som muligt, så vi også i fremtiden kan nyde danskproducerede fødevarer, som er blandt de mest miljø- og klimavenlige i verden”, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Klimaforskningsindsatsen, som regeringen nu åbner for, skal hjælpe med at udvikle nye løsninger, så landbruget i fremtiden kan producere endnu mere klimavenlige fødevarer. Forskningen skal fokusere på tre hovedområder:
- Jordsystem og arealanvendelse
- Den klimavenlige gård – husdyr, stald og gyllelager
- Fremtidens produktion af fødevarer og bidrag til bioenergiløsninger og biomaterialer
”Vi har ikke de banebrydende løsninger i dag. Hvor energisektoren har vindmøllen, og hvor transportsektoren har elbilen, så har landbruget ikke nogen gode, ligefremme løsninger. Som de første sætter denne regering nu for alvor fokus på forskning i klima og landbrug, så vi kan finde de rigtige løsninger og få et endnu mere klimavenligt landbrug”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
FAKTA:
- Som led i EU’s klimapolitik skal Danmark frem mod 2030 mindske udledningen af drivhusgasser i ikke-kvotesektoren med 39 pct. i forhold til 2005. Samtidig vedtog Folketinget med Energiaftalen i 2018, at Danmark senest i 2050 skal have en nettoudledning af drivhusgasser på nul. Danmark bakker derudover op om et lignende mål på EU-niveau.
- Landbruget står i dag for ca. 21 pct. af Danmarks samlede drivhusgasemissioner og ca. 30 pct. af emissionerne i ikke-kvotesektoren. Siden 1990 er landbrugets emissioner faldet betydeligt frem til 2005, hvorefter de har ligget stabilt omkring 10 mio. tons CO2-ækvivalenter. Dette er sket samtidig med, at produktionen er øget.
Regeringen har i forbindelse med Klima- og luftudspillet afsat 90 mio. kroner til klimaforskning i landbrugssektoren. Midlerne er afsat på finanslovene i årene 2019 til 2021.