Forfatter: Grethe Olesen

Danske og europæiske virksomheder opererer i en virkelighed med krig, klimaforandringer, globale udsving i forsyningskæder og teknologikapløb mellem USA og Kina. Den skærpede internationale konkurrence stiller nye krav til en fremsynet europæisk industripolitik, der kan fastholde vigtig, grøn industri i Europa. På den baggrund har Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet forhandlet en aftale om NZIA på plads. Forslaget skal styrke produktion af grønne nøgleteknologier i EU. ”EU er ved at tabe den globale kamp om grønne arbejdspladser, og der er ikke behov for flere skåltaler. Der er brug for, at EU kommer op i gear og arbejder proaktivt med industripolitikken frem for...

CO2-fangst og lagring er afgørende for at nå både danske og europæiske klimamål. Regeringen har med SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet indgået en aftale om langsigtede rammer for CO2-fangst i forsyningssektoren, der er blandt de store udledere i Danmark. Med aftalen gør vi det lettere for bl.a. kraftvarme- og affaldsforbrændingsanlæg at fange CO2 fra deres skorstene og kaste lod i den kommende pulje for CO2-fangst og lagring. Det skal bidrage til at indfri det store fangstpotentiale, der i dag er i forsyningssektoren. ”CO2-fangst gør det muligt at tage fat på nogle...

Alle studerende på DTU fik fra 1. februar 2024 mulighed for at bruge kunstig intelligens, AI, i form af chatværktøjet Copilot i DTU’s IT-univers. Med Copilot vil de studerende frit kunne bruge AI til at løse opgaver og bl.a. få erfaring med kildekritik, når de skal vurdere sprogmodellers indsamling og formidling af data. ”AI er kommet for at blive, og derfor vil DTU gerne sikre, at der er et ensartet tilbud til de studerende på hele universitetet, og ikke kun på uddannelsesretninger med kunstig intelligens. I de faglige miljøer bliver der allerede arbejdet aktivt for at få AI ind...

Store dele af verden vil i fremtiden komme til at kæmpe med stigende havvandstande på grund af afsmeltningen af Grønlands indlandsis. Men på det grønlandske fastland er problemstillingen nærmest omvendt. Her hæver landjorden sig hurtigere end vandstanden i disse år. Den nye forskning fra DTU Space viser, at der nogle steder er sket en hævning af Grønlands grundfjeld på helt op til 20 cm over de seneste 10 år i perioden 2013 til 2023. Det svarer til 2 meter på 100 år.  Landhævningen vil fortsætte de kommende år. Det sker blandt andet fordi isen oven på smelter, og trykket på...