Danskerne isolerer, skifter vinduer og skifter oliefyr for at gøre deres bygninger mere energivenlige. Det viser Energimærkningsordningens statusrapport for 2024, som netop er udkommet.
Her er andelen af bygninger med energimærker fra A til C steget fra 54 procent til 61 procent i perioden fra 2019 til 2023, mens andelen af bygninger med energimærker fra D til G samtidig er faldet fra 46 procent til 39 procent.
Det glæder Iben Møller Søndergård, som er vicedirektør i Energistyrelsen: ”Rigtig mange danskere har set, at der både kan være økonomiske og klimamæssige fordele ved at energiforbedre deres bolig. Det er meget positivt, og vi arbejder for, at den udvikling fortsætter”.
Efterisolering af tag og etablering af solceller
Det er certificerede energimærkningsfirmaer, der vurderer og beregner, hvilket energimærke en bygning har. Når de laver energimærkningsrapporterne udarbejder energikonsulenten konkrete rentable besparelsesforslag. På den måde sikres det, at energiforbedringsforslag både er godt for klimaet og fornuftigt rent økonomisk.
Der er i perioden mellem 2019 og 2023 stillet ca. 900.000 rentable besparelsesforslag, og de fem mest populære typer energiforbedrende forslag er:
- Efterisolering af tagkonstruktion (167.730)
- Etablering af solceller (127.726)
- Efterisolering af ydervægge (104.384)
- Udskiftning af vinduer og yderdøre (98.036)
- Efterisolering af varmerør (59.592)
Fra næste år kan over dobbelt så mange boligejere søge om tilskud til at få isoleret loftet eller fornyet de gamle vinduer via Energirenoveringspuljen. Det sker, når boliger med energimærke D indlemmes i puljen.
