Energistyrelsen har modtaget ni ansøgninger fra selskaber, der ønsker at undersøge muligheden for at lagre CO2 i undergrunden i udvalgte områder på land. Dermed er planerne om lagring af CO2 på land i den danske undergrund kommet nærmere en realisering.

Den danske undergrund rummer flere steder gode geologiske forhold for at lagre CO2. Fem danske områder på land er identificeret som potentielt velegnede til sikker lagring af CO2 langt under jordens overflade. Nu skal områderne undersøges yderligere med henblik på eventuel lagring.

Formålet er at lagre den CO2, som vil blive fanget fra skorstene på for eksempel forbrændingsanlæg eller større virksomheder, der udleder store mængder drivhusgasser, da disse medvirker til temperaturstigninger og klimaforandringer. CO2-fangst og -lagring er, sammen med en reduktion af vores CO2-udledning, et vigtigt virkemiddel for at reducere mængden af CO2 i atmosfæren. Det er afgørende for at bekæmpe klimaforandringer.

Udbud skal give aktører mulighed for at undersøge områder yderligere

Udbuddet af tilladelser til at efterforske den danske undergrund på land blev åbnet den 13. december 2023 med ansøgningsfrist 24. januar 2024. Energistyrelsen har modtaget ansøgninger fra følgende aktører:

  • Et konsortium bestående af Equinor Low Carbon Solutions Denmark A/S og Ørsted Carbon Solutions A/S
  • Et konsortium bestående af Wintershall Dea International GmbH og INEOS E&P A/S
  • Et konsortium bestående af Wintershall Dea International GmbH og Equinor Low Carbon Solutions Denmark A/S
  • CarbonCuts A/S
  • Carbon Vault Denmark ApS
  • Capio Danmark Holding II ApS
  • Gas Storage Denmark A/S
  • Storegga Geotechnologies Limited

Ansøgerne har søgt om tilladelse til at efterforske undergrunden i de udpegede områder på land. Mere konkret indebærer efterforskning, at undergrunden skal undersøges grundigt for, om den med sikkerhed kan bruges til lagring. Se hvilke områder der er udpeget til undersøgelse i faktaboksen herunder.

Energistyrelsen vil i den kommende tid gennemgå ansøgningerne og vurdere ansøgernes tekniske og finansielle kapacitet og de arbejdsprogrammer, som selskaberne har tilbudt i ansøgningerne. Inden tilladelserne bliver givet, skal klima-, energi-, og forsyningsministeren forelægge en redegørelse for Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg om, hvilke tilladelser, der ønskes udstedt.

Hvad sker der efter tilladelserne er givet?

Tilladelserne til at undersøge undergrunden bliver i første omgang givet i op til seks år med mulighed for forlængelse til i alt ti år. Hvis området lever op til alle miljømæssige krav, og det bliver konstateret egnet til lagring af CO2, har tilladelseshaver fortrinsret til at ansøge om en tilladelse til at lagre. Tilladelsen kan vare i op til 30 år med mulighed for forlængelse. Herefter vil projektet overgå til en nedlukningsfase, hvor lageret lukkes og CO2’en i undergrunden efterfølgende løbende overvåges. Aktiviteter i efterforskningsfasen og de konkrete lagringsprojekter såsom dybdeboringer med videre er omfattet af miljøvurderingsloven og skal undergå enten en miljø- og habitatscreening eller en fuld miljøvurdering (VVM).

FAKTA: Lagring af CO2 på land

  • Udbuddet gælder for fem områder omkring hhv. Gassum, Havnsø, Rødby, Stenlille og Thorning. Områderne er udpeget af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), fordi de geologiske forhold i netop de områder er særligt velegnede til lagring af CO2 i undergrunden. Energistyrelsen har modtaget ansøgninger om efterforskningstilladelser i alle fem områder.
  • Der er allerede nu gennemført en strategisk miljøvurdering af områderne, så det sikres, at lagring foregår miljømæssigt forsvarligt. Projekter og aktiviteter i forbindelse med efterforskning og lagring, herunder boringer med videre, skal desuden miljøvurderes konkret.
  • Udbuddet blev igangsat den 13. december 2023 og følger op på de politiske aftaler om fangst og lagring af CO2.