FDM er netop kommet med et forslag om at indføre en såkaldt ”laderet” i Danmark.

Drivkraft Danmark mener dette er forældet og bureaukratisk.

Gent Grinvalds fra Drivkraft Danmark siger:

“Når vi er nogle, der ligesom transportministeren Thomas Danielsen (V) er imod indførelsen af en decideret ret, skyldes det, at vi ser det som en forældet løsning, der både er økonomisk urentabel og vil skabe unødigt bureaukrati i boligforeninger og for staten. Vi tror, at markedet langt hen ad vejen vil sikre de rigtige løsninger – også til de mange danskere, der bor i etageejendomme.

Intentionen bag FDM’s forslag er god, og Drivkraft Danmark er helt enig i, at det skal være nemmere at få adgang til opladning i boligforeninger. Men løsningen er ikke at indføre en særlig rettighed til opladning.

FDM henviser i deres forslag til, at der i Norge findes ”laderet”. Men denne ret blev skabt på et tidspunkt, hvor der var få ladestandere, og hvor opladningshastighederne var langt lavere end i dag.

Desuden er laderetten i Norge ikke uden begrænsninger. For eksempel er den kun gældende, hvis man har en privat parkeringsplads eller råderet til et parkeringsareal, og den kan afvises, hvis der er tekniske eller økonomiske udfordringer.

I Norge er der heller ingen offentlige midler til beboere i boligforeninger, der ønsker at opsætte ladestandere.

I Danmark derimod er udviklingen heldigvis langt forbi det stadie, hvor laderetten blev indført i Norge. Markedet, teknologien og infrastrukturen er nu i stand til at håndtere de udfordringer, som en ”laderet” oprindeligt var designet til at løse.

Vi står midt i en teknologisk revolution, hvor nye lynladere og længere rækkevidder gør det nemmere end nogensinde at køre elbil. Lynladere har en otte gange højere udnyttelsesgrad end almindelige kantstensladere og kan servicere langt flere brugere hurtigere – især når de placeres i klynger. Dette sikrer, at bilister kan lade nemt og effektivt uden lange ventetider, samtidig med at større områder dækkes, både i byer og langs motorvejene.

Ved at satse på lynladere reducerer vi også behovet for flere langsomme ladere og mindsker presset på elnettet, især i spidsbelastningsperioder. Derudover optager lynladere langt mindre plads i byerne og giver mulighed for, at markedet kan drive udviklingen hurtigere.

Men det er ikke enten-eller. Der er naturligvis også behov for langsomme ladere, hvor man for eksempel kan lade om natten, og når man er på arbejde. Derfor har ladeoperatørerne i de seneste år udviklet skræddersyede løsninger til boligforeninger, og dette arbejde fortsætter på fuldt tryk. I stedet for at indføre laderet, bør vi fokusere på at løse de reelle hindringer, for eksempel at boligforeningerne ofte ikke kan udnytte den fulde strømkapacitet, som de allerede har betalt for, uden at skulle investere i dyre udvidelser af elnettilslutningen.

Og er det rimeligt, at staten skal bestemme, om boligforeningerne skal have ladepladser eller legepladser?

Implementeringen af den kommende ladestanderbekendtgørelse vil også stille krav om, at alle nye bygninger og større renoveringsprojekter skal forberedes til installation af ladestandere. Dette vil sikre, at elbilister får nem adgang til opladning hjemme, ved dagligvarebutikker, idrætsfaciliteter og arbejdspladser.

I stedet for at binde både borgere, boligforeninger og samfund til tunge, bureaukratiske processer, har vi i Drivkraft Danmark stor tiltro til, at både borgere og boligbestyrelser fuldt ud er i stand til at vælge den løsning, der passer bedst til deres behov. Det er ad den vej, vi sikrer en effektiv og fleksibel grøn omstilling, der er tilpasset den enkelte borger eller forening.”