Dagens VVS har udtrykt kritik over Finanstilsynets dispensation til Ahlsell i forbindelse med tvangs indløsning af mindretals aktionærerne.
Fuldmægtig i Finanstilsynet Mathilde Fougt siger: “Ahlsell har foranlediget, at Sanistål udgav en selskabsmeddelelse, som udover, at den offentliggjort et naturligt sted på Saniståls egen hjemmeside, også blev offentliggjort på Nasdaq Copenhagens hjemmeside og i Finanstilsynets offentligt tilgængelige OAM-database. Selskabsmeddelelsen blev desuden udbredt via nyhedsdistributionstjenesten GlobeNewswire, hvorefter bl.a. Euroinvestor har formidlet nyheden. Det er sædvanligt, at investorer orienterer sig om væsentlige meddelelser fra børsnoterede selskaber på Nasdaqs hjemmeside.”
De sidste “guldkorn” om at det er sædvanligt at investorer orienterer sig på Nasdaqs hjemmeside, er Dagens VVS ikke enig i.
Men konklusionen fra Finanstilsynet er at der er sket en passende information.
Mathilde Fougt fortsætter: “Vigtige oplysninger til markedet, bl.a. selskabsmeddelelser om intern viden – altså forventeligt kurspåvirkende oplysninger – offentliggøres på samme måde, og Finanstilsynet finder derfor, at der er sket passende offentliggørelse af oplysninger om afgørelsen.
Finanstilsynet trækker ikke dispensationen tilbage.”
Og Dagens VVS kan konstatere, at pengene for tvangsindløsningen er gået ind på mindretals aktionærernes konto.