AI er kommet for at blive, og tre AAU-studerende Rasmus Jakobsen, Maria Rom Kristiansen og Adam Faust Spies havde fra start en interesse i, hvordan kunstig intelligens kan anvendes til at forbedre områder i det danske samfund. En rapport fra CEPOS om karakterforskelle på de gymnasiale uddannelser fik de tre studerende til at kigge på, om karaktergivningen kan forbedres med AI som samarbejdspartner.
De studerendes undren bestod i, om gymnasielærernes karaktergivningsproces afspejler den studerendes faglige kunnen, eller om den påvirkes af personlige holdninger eller udsving i humør og præferencer.
Undersøgelsens resultater er baseret på en surveyundersøgelse, hvor i alt 119 gymnasielærere, der underviser i dansk på A-niveau, har bedømt den samme opgave. Og det må siges, at gymnasielærerne var uenige om, hvordan opgaven skulle bedømmes, da karaktererne dækkede alle trin på karakterskalaen undtagen -3.
De tre studerende lavede i undersøgelsen et eksperiment, hvor de undersøgte hvor mange af gymnasielærerne, der var villige til at bruge AI som samarbejdspartner. Hvor nogle blev præsenteret for et beslutningsværktøj uden ophav, blev andre præsenteret for beslutningsværktøjet baseret på AI. De lærere, der brugte AI beslutningsstøtteværktøjet, var 85 procent tættere på den korrekte karakter, sammenlignet med de lærere, der bedømte opgaven uden at samarbejde med AI. Den korrekte karakter er desuden databaseret, og er udmålt gennem AI på baggrund af information om 7-trinsskalaen, læringsmål og opgaveformulering.
Afslutningsvist opfordrer de tre studerende Børne- og Undervisningsministeriet til selv at udvikle et AI-baseret værktøj. Værktøjet vil både kunne være en samarbejdspartner i karaktergivning og feedback.
Og deres konklusion er klar:
“Kvalificeret feedback kan resultere i, at man får en bedre karakter. Det er vigtigt – især når gennemsnittet fra gymnasiet er så determinerende for, hvad du kan og hvor du potentielt havner.”