Byggeriet står for en meget stor del af menneskets CO2-udledninger. I enhver form for bæredygtig fremtid skal den andel mindskes betragteligt. Det kan vi heldigvis også sagtens, men det kræver forskning og udvikling og et styrket samarbejde på tværs af sektoren, lyder det fra Steffen Petersen, der er ny professor på Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Aarhus Universitet.

Byggeri står i dag for en meget stor del af den globale menneskeskabte udledning af CO2. Overordnet set står byggeriet for ca. 39 pct. af energi-relaterede CO2-udledninger. Ca. 11 pct. skyldes materialeudvinding og anlæg af projekter, og de resterende ca. 28 pct. skyldes menneskets behov for opvarmning, nedkøling, ventilation og belysning i bygninger.

I 2017 blev der for første gang nogensinde publiceret en videnskabelig artikel, der benchmarker byggeri op imod de planetære grænser. Med andre ord, hvordan og hvor meget miljøpåvirkningen fra byggeriet overskrider grænserne for, hvad Jordens økosystemer kan holde til.

Artiklen tog udgangspunkt i standardiserede danske parcelhuse. Konklusionen var, at hvis vi skal tage hensyn til de planetære grænser, når vi bygger, så skal byggeriets klimabelastning sænkes med mere end 90 pct.

En sådan reduktion lyder umiddelbart umulig.

Men vi kan komme et godt stykke af vejen med allerede eksisterende teknologier og ved at integrere bæredygtige løsninger i bygningsdesign-processen. Sådan lyder det fra Steffen Petersen, som er ny professor på Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Aarhus Universitet.

Steffen Petersen var selv medforfatter på den videnskabelige artikel fra 2017. Og han lægger ikke skjul på, at det kræver en reformation af byggeriet – og samfundet – at komme i mål med de ca. 90 pct. En reformation, der først og fremmest kalder på et fornyet fokus på udvikling inden for et samfund og en branche, der primært handler, når der fra politisk side skabes nye rammebetingelser.

”Den politiske strategi for bygningers miljøpåvirkning er groft sagt at sætte barren så lavt, at alle kan være med, og så gøre det klart, at barren sættes op med 25 pct. hvert 5. år. Denne strategi har historisk set bragt nye bygningers energiforbrug per kvadratmeter ned. Men strategien har jo vist sig ikke at være god for Jordens økosystemer. Grænsen for klimaforandringer er overskredet, og vi lever i dag med en markant risiko for katastrofale klimatiske forandringer bl.a. på grund af en forfejlet byggepolitik. Skal vi gøre et forsøg på at rette op på dette, kræver det i den grad udvikling gennem et oprigtigt samarbejde på tværs af branchen, baseret på en langt højere grad af investering fra byggebranchen i byggeforskningen på universiteterne,” siger han og fortsætter:

”Vi skal ændre vores kultur fra at være erfaringsbaseret ’læring på projekterne’ til at blive en branche, der udvikler og trækker på viden forankret på den fælles samfundsinstitution, som universiteterne er.”

Steffen Petersen blev færdiguddannet civilingeniør fra DTU i 2005 med speciale i bygningers indeklima og energiforhold. Han kom ud fra universitetet, og direkte ud til en virkelighed, hvor EU satte energiforbrug i bygninger på agendaen med et direktiv, der skulle stramme op for bygningers energieffektivitet. Siden er der skruet mere og mere på netop den knap, og efterhånden er byggeriets miljøbelastning også kommet i fokus. Og med krigen i Ukraine og den globale forsyningskrise er energi atter i skarpt fokus.

”Lige nu er der et stort fokus på miljøbelastning fra ’up-front carbon’ – altså her-og-nu-CO2-udslippet når vi bygger nyt. Det er meget vigtigt at få den belastning nedbragt, men vi må ikke glemme miljøbelastningen i de efterfølgende mange års drift. Hvis vi brugte lige så mange kræfter på at driftsoptimere det eksisterende byggeri, som vi lige nu gør på materialerne ved nybyggeri, så vil vi kunne reducere vores miljøbelastning fra bygninger markant og meget hurtigt. Nybyggeri – uanset hvor meget vi nedbringer materialernes miljøbelastning – vil altid øge miljøbelastningen. Jeg foreslår, at vi som branche går sammen og begynder at fokusere på løbende udbedring af fejl og mangler i det eksisterende byggeri – det giver ægte CO2-reduktioner,” siger professoren.

Han fortsætter:

”Vi er i gang med en grøn omstilling af vores energisystem – især vind-baseret el skal integreres. Vi skal som byggebranche overveje, om vi ikke kan hjælpe omstillingen ved at bruge bygninger som en form for ’termiske batterier’? Vores forskning peger på, at det er en ny forretningsmulighed for branchen i den grønne omstilling. Vi er klar til at samarbejde om at realisere dette potentiale.”

Professor Steffen Petersen er født i Gentofte, men opvokset i Sønderborg på Als-siden. Tanken om at blive ingeniør kom i teenage-årene, foranlediget af familien:

”Jeg har nogle onkler, der har gået på DTU. De spiller rockmusik, og er generelt bare for seje. Sådan ville jeg også være. Så jeg var helt afklaret i slutningen af folkeskolen om, at jeg skulle læse til elektronikingeniør. Men en lodtrækning – et skæbnens valg – første dag på HTX i 1995 sendte mig på bygningslinjen i stedet for elektronik. Siden da har jeg beskæftiget mig med byggeri. Og rockmusik,” siger han.

I løbet af sin kandidatuddannelse fik Steffen Petersen studenterjob hos det rådgivende ingeniørfirma Birch og Krogboe, der senere blev til Alectia og endnu senere til Niras. Her tog han også sin erhvervs-ph.d., der handlede om simuleringsbaseret beslutningsstøtte til design af nye lavenergi-kontorbygninger.

Han blev adjunkt i 2011 på Ingeniørhøjskolen i Aarhus, som i 2012 fusionerede med Aarhus Universitet. Lige siden har han viet sit liv til forskning, udvikling og undervisning i byggeriets grønne omstilling – både som universitetsansat og som rådgivende ingeniør i Alectia, hvor han var i alt i ca. 10 år.

”Jeg indså hurtigt i af starten af min karriere, at et stærkt samarbejde mellem universitetet og praksis fører til nye forretningsmuligheder og bedre byggeri. Det har været super vigtigt for mig at være et bindeled mellem de to lidt anderledes verdener, og det er det stadig, når mine studerende eksempelvis laver specialeprojekter. Projekter med implementering af forskningsresultater i praksis skal forløbe med inddragelse af virksomheder, så projektet ikke bare bliver en rapport på en hylde. Samspillet mellem videninsitutioner og erhverv er meget vigtigt, det skaber værdi begge veje, og det må ikke undervurderes. Særligt ikke nu og i fremtiden, hvor vi sammen skal gøre en forskel,” siger Steffen Petersen.