Dagens VVS gennemgår løbende regnskaberne fra branchens leverandører og grossister. I dag er der fokus på en mindre leverandør i Sorø.
‘Oldebjerg A/S opgiver ikke omsætningen i regnskabet for 2020. Bruttofortjenesten er på 6,1 mio.kr. og det er en tilbagegang på ca.600.000 i forhold til 2019.
Til gengæld har Oldebjerg sparet det dobbelte på personaleudgifter. De er på 4,0 mio. kr. i 2020 mod 5,2 mio. kr. i 2019. Og antallet af ansatte er blevet reduceret fra 11 til 8 ansatte.
Det betyder blandt andet at bundlinien går fra minus til plus. Årets resultat for 2020 før skat er på et overskud på 1,6 mio.kr.
I 2019 var resultatet før skat et underskud på minus 922.000. Resultatet i 2019 var præget af afskrivninger på 1,3 mio. kr. Dette tal var i 2020 kun på 184.000. Og så var 2019 også præget af finansielle udgifter på 1,0 mio., disse udgifter var 2020 kun på 205.000 kr.
Oldebjerg A/S har gennem de seneste 5 år – bortset fra 2019- haft overskud før skat fra 3,2 mio. i 2016 til det halve i 2020.
Egenkapitalen er 6,4 mio. kr. efter udbytte til ejerne på 1,1 mio. kr.
Varelageret er reduceret med 20% til 8,3 mio. kr.
Hvis Oldebjerg havde haft en bruttofortjeneste på 22% ville omsætningen ligge på små 30 mio.kr.