Brødrene Kier A/S ´s hovedforretningsområde er Aarhus. Smilets by serviceres af smilets grossist.

Forrige år rundede Brd. Kier en halv milliard i omsætning, men i regnskabet pr. 31/12 2023 faldt omsætningen med hele 27% til 365 mio. kr.

Da antallet af medarbejdere er uændret, betyder det at nøgletallet omsætning for medarbejder, der var flot forrige år på 7,5 mio. kr. pr. medarbejder, nu er nede på 5,4 mio. kr. pr. medarbejder. Dog stadig pænt.

Og bruttoavancen fik en større nedgang end omsætningen, nemlig hele 37% til 37.6 mio. kr. Og det er fordi dækningsbidraget er faldet fra 11,9% til 10,3 %. Det er voldsomt, når det tages med, at i 2021 var dækningsbidraget på 17,5%.

Personaleomkostningerne er stort set uændrede på 41,7 mio. I forhold til 2019 er personaleomkostningerne faldet med 11%. Og ses der historisk på antal medarbejdere er der skåret i antallet. I 2018 var der 102 ansatte. I 2023 var der 67. Samme som i 2022.

Resultatet før skat viser et underskud på 7,0 mio. kr. mod et overskud på 15,1 mio i 2022 og 22,1 mio. i overskud i 2021.

Varebeholdningen er reduceret pænt til 63,6 mio. kr. efter at være oppe på 80 mio. kr. forrige år.

Samme positive udvikling er der på tilgodehavender hos kunder, som er faldet med 17 mio. kr. til 44,1 mio. kr.

Det fonden Vilhelm Kiers fond, som ejer selskabet. Og fondens formål er støtte til formål fortrinsvis i Aarhus.

Og med det dårlige resultat udbetales ikke udbytte i 2023.