Nordisk Wavin i Hammel går frem i omsætningen. Det viser regnskabet for 2020. Her er omsætningen på 836 mio.kr. , og det er 6 % mere end i 2019.

Men bruttofortjenesten går endnu mere frem.

Den stiger med hele 30% til 186 mio. kr.

Det skyldes jo omsætningsfremgangen, men også en flot fremgang i salgsmarginen, der er steget fra 18,2% til 22,2%. Flot Wavin.

Ved at holde styr på omkostningerne ses fremgangen i bruttofortjenesten på bundlinjen. Her er resultat før skat på et overskud på 59 mio.kr. I 2019 var dette overskud på 20,4 mio.kr.

En gennemgang af balancen viser, at der er styr på forretningen. Eneste mindre observation her er, at tilgodehavender er steget fra 111 mio. kr. til 138 mio.kr.

Wavin havde ved udgangen af 2020 277 medarbejdere. Det er 11 mindre sammenlignet med 2019.

Alt i alt et flot Wavin regnskab.