Der skal vand på byggepladsen, og den skal helst være frostsikret.
Sanistål markedsfører her op til de kolde måneder Roths løsning.
Roth har gjort frostsikringen hurtig og nem med deres MultiPex-rør i rør med varmekabel, der er udstyret med et 11 Watt selvregulerende varmekabel, som kan frakobles og genanvendes efter behov. Temperaturen skal ned under -20°C, før det giver udfordringer for røret, mens det kan transportere brugs- eller drikkevand med en temperatur op til 70 plusgrader.
Parat med det samme
Det selvregulerende varmekabel er limet på MultiPex-røret, så den direkte kontakt bedst muligt sikrer varmeoverførselen.
Rundt om MultiPex-røret er der yderligere isolering i form af et tomrør i 20 mm tykkelse, hvilket også beskytter både MultiPex-røret og varmekablet. Pex-røret fås i 15 og 22 mm og leveres i henholdsvis 28 og 34 mm tomrør.
Varmekablet med isolering kommer færdigsamlet direkte fra Saniståls lagerhylde med stikprop og endeafslutning, så den blot skal i en standard 230V kontakt, når røret er koblet til vandforsyningen.