Solar har i forbindelse med regnskabet for årets første 9 måneder lavet en flot og beskrivende udgivelse omkring regnskabet, men også med Solars tanker for fremtiden.
Det er spændende læsning.
Solars tanker for vækstområder i den kommende tid er fire områder:
- Solpaneler
- Varmepumper
- El-opladere
- Ventilation – mere fokus på indeklima
Især det sidste område med mere fokus på indeklima, er interessant, at det tages med af en grossist.
For det har været på tapetet i mange år, at indeklima burde være et vækstområde. Gentagne undersøgelser har vist dårligt indeklima i skoler og mange arbejdspladser.
Og når dette sammenholdes med, at mennesker opholder sig 90% af tiden indendørs, burde indeklima have været vækstområde for mange år siden.
Solar har det med på programmet. Det betyder, at der skabes viden og fokus på dette vigtige område, og det er endnu et rigtigt skridt i udviklingen af en bedre hverdag for os alle.
Godt gået, Solar.