Omsætningen for første kvartal 2023 for AO Johansen var 1.404,3 mio. kr. i forhold til 1.251,3 mio. kr. for første kvartal 2022. Væksten på 12,2 % levede op til forventningerne.

Væksten var størst i starten af kvartalet. Sammenlignet med samme periode sidste år steg bruttomarginen med 0,2 %-point.

Indtjeningen EBITDA for første kvartal 2023 var 121,9 mio. kr. svarende til en EBITDA margin på 8,7 % sammenlignet med 110,8 mio. kr. og 8,9 % for første kvartal 2022. Resultat før skat (EBT) for første kvartal af 2023 var 83,3 mio. kr., hvilket er 2,6 mio. kr. mindre end for samme periode sidste år.

Stigningen i EBITDA er modvirket af stigninger i afskrivninger såvel som i finansielle omkostninger. Pr. 31. marts 2023 udgør gruppens totale aktiver 3.424,0 mio. kr., hvilket er en stigning på 538,1 mio. kr. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Stigningen er primært relateret til investeringer i anlægsaktiver samt et højere niveau af varebeholdninger og tilgodehavender fra salg. Egenkapitalen var 1.329,1 mio. kr. pr. 31. marts 2023, hvilket svarer til en stigning på 144,4 mio. kr. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Soliditeten var 38,8 % i forhold til 41,4 % pr. 31. marts 2022. Pengestrømme fra driften udgjorde -154,0 mio. kr. i perioden, hvilket er 43,8 mio. kr. mindre end i samme periode sidste år. Udviklingen skyldes primært stigende arbejdskapital, som er påvirket af beslutningen om at fastholde høje sikkerhedslagre med henblik på at sikre produkttilgængelighed. Yderligere arbejdskapital er bundet i tilgodehavender fra salg, hvor den større andel af B2B-salg medfører mere salg på kredit. Investeringer udgjorde 31,2 mio. kr. i første kvartal i forhold til 60,4 mio. kr. i samme periode sidste år. Investeringerne er primært relateret til butiksnettet, hvilket inkluderer investeringer i at introducere EAprodukter i relevante AO-butikker. Den rentebærende nettogæld udgjorde 853,5 mio. kr. pr. 31. marts i forhold til 488,7 mio. kr. på samme tidspunkt i 2022. Den finansielle gearing udgjorde 1,7.