Select Page

Forfatter: Hakon Christensen

37 millioner til klimaforandringer på arktis

Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop bevilget knap 37 mio. kr. til en målrettet indsats, der skal indsamle data om og udrede betydningen af klimaforandringer i Arktis. Projektet knytter alle rigsfællesskabets arktiske aktører sammen i ét netværk under navnet Greenland Integrated Observatory System (GIOS). Projektet løber frem til udgangen af 2025, hvor en ny forskningsinfrastruktur skal være på plads og klar til mange år frem at levere målinger om ændringer i luft, is, land og hav i Arktis. GIOS har et samlet budget i omegnen af  80 mio. kr. Det er Arktisk Forskningscenter på Aarhus Universitet, der står i spidsen for projektet. DTU er en væsentlig deltager og får omkring 9,2 mio. kr. af bevillingen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. ”GIOS er en fantastisk mulighed for at skabe synergi i arktisk forskning, både blandt os på DTU og på tværs af forskningsinstitutioner i Danmark og sammen med vores internationale samarbejdspartnere,” siger professor på DTU Aqua, Colin Stedmon, der koordinerer DTU’s bidrag til projektet. ”Det er vigtigt at få sat gang i en koordineret indsats for at bidrage til den internationale indsats for at indsamle viden og observationer i Arktis. Selv om Arktis er et af de steder, hvor klimaforandringerne slår tydeligst igennem, har vi stadig alt for få data herfra.” Tre DTU-institutter med mange års erfaring i Arktis involveret Tre DTU-institutter, DTU Aqua, DTU Byg og DTU Space, med mange års...

Læs mere

130 tons mindre CO2 og 10-15% mindre energi – år efter år

Augustenborg Slot bliver i starten af året koblet på fjernvarmenettet. Det betyder Bygningsstyrelens måske største CO2-besparelse på en enkelt ejendom på godt 130 ton årligt og en energibesparelse på 10-15 procent. Gravemaskinerne er i fuld gang ved det gamle Augustenborg Slot i Sønderborg. Til marts bliver slottet tilkoblet fjernvarmenettet, og det betyder en markant CO2-besparelse på omkring 133 ton (2019-tal), svarende til ca. 60 typiske 70ér-parcelhuses årlige forbrug. Det 9.500 kvadratmeter store slot består af en række bygninger, som i dag får varme fra en fælles gasforsynet varmecentral med et forbrug på omkring 1.500 MWh årligt. Med tilkoblingen til fjernvarme får bygningerne hvert sit varmestik og afregningssmåler, hvilket gør det nemmere at styre og regulere forbruget efter behovet i bygningen. Sammen med CO2-besparelsen betyder omlægningen til fjernevarme også en energibesparelse på 10-15 procent. Ud over selve fjernvarmen kommer besparelsen fra, at man udskifter de nuværende varmerør med højisolerede rør og dermed mindsker varmetabet. Bygningsstyrelsen er initiativtager til omlægningen af slottets varmeforsyning, og arbejdet sker i tæt samarbejde med Augustenborg Fjernvarme og Freja Ejendomme, der også har en række bygninger i området, der samtidig konverteres fra gas til fjernvarme. – Vi har i Bygningsstyrelsen et klart mål om at reducere klimabelastningen og synliggøre energiforbruget fra statens arbejdspladser, og her er omlægning til fjernvarme et vigtigt greb, siger vicedirektør i Bygningsstyrelsen Signe Primdal Lyndrup. I forlængelse af regeringens klimaaftale trådte ‘Cirkulære...

Læs mere

Danmarks historiens dyreste: en ny ø -pris 210 mia.

Regeringen har indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om konstruktion og ejerforhold for energiøen i Nordsøen. Det bliver danmarkshistories største anlægsprojekt med en estimeret samlet anlægssum på 210 mia. kr. Det svarer til op imod 5 Storebæltsbroer eller ca. 4 Femernbælt-forbindelser. ”Med den her beslutning sætter vi rammerne for et afgørende fyrtårnsprojekt i den grønne omstilling. Ikke kun for Danmark, men også for Europa og resten af verden. I dag har vi taget et stort skridt fra vision til virkelighed. Jeg er glad for, at vi...

Læs mere

100 milliarder til oversvømmelser skal dokumenteres

I de seneste 10 år er der foretaget store samfundsinvesteringer i klimatilpasning – fx til oversvømmelse på grund af klimaforandringer. Det er forventningen, at der skal investeres yderligere 100 mia. kr. i de kommende år til at forbedre afvanding, kloakker og andre tekniske løsninger. Indtil nu har effekten af de mange klimatilpasningsprojekter over hele landet samlet set ikke været dokumenteret. Med støtte fra foreningen Realdania skal Teknologisk Institut derfor nu undersøge og dokumentere effekten af de store investeringer. – Der har i de sidste ti år været store investeringer i klimatilpasning. Men dokumentationen af effekterne er virkelig noget, der...

Læs mere

CO2-fangst er gevinst for klima og god forretning

Mølleåværket i Lyngby er et af de mange anlæg i Danmark, hvor der produceres biogas af spildevand. Her skal DTU’s mobile CO2-fangstanlæg i løbet af de næste par måneder vise, at det kan lade sig gøre at opgradere gassen på en energibesparende måde, så det kan betale sig at bruge den til andet end opvarmning. Biogas består primært af drivhusgasserne metan og CO2. Biogassen kan umiddelbart brændes af for at skabe varme, men det er også muligt at opgradere den ved at skille de to gasser ad. Metanen kan blandt andet udnyttes i naturgasforsyningen, mens CO2’en som regel bare lukkes ud til omgivelserne. Men CO2 er faktisk en værdifuld ressource, og derfor undersøger forskere fra DTU nu, hvordan den i stedet effektivt kan indfanges. Det sker i projektet BioCO2, som ledes af lektor på DTU Kemiteknik Philip Fosbøl. Og det er nu nået til den fase, hvor det mobile anlæg skal afprøves i virkeligheden. Den mest karakteristiske del af anlægget er det høje tårn. Her bliver CO2’en ført gennem lange rør, hvor den kommer i kontakt med en væske med forskellige tilsætningsstoffer. Når CO2’en er optaget i væsken, er den fanget, og så vil den kunne udvindes igen i en renere form uden svovl og andre rester fra biogassen. Dermed forvandles den til en ressource, dvs. et produkt som kan sælges videre og udnyttes til andre formål. ”I stedet for...

Læs mere

Kommende begivenheder

There are no upcoming events at this time.