Nyt soldrevet køleskab uden batterier sikrer vacciner
Vacciner og visse typer antibiotika skal opbevares på køl for at forblive effektive. I lande med begrænset adgang til elektricitet kan det dog være vanskeligt at opbevare medicinen ved konstant lav temperatur. Det problem bliver nu løst med et nyt solcelledrevet køleskab, der går under navnet SolarChill. Solceller og isbank skaber vedvarende energi – Køleskabet får strøm fra solpaneler, der opsamler energi fra solens stråler og driver den specielle ”direct drive”-kølekompressor. Energien bliver lagret i en integreret isbank, der gør batterier overflødige. Batterier er nemlig både dyre og har begrænset holdbarhed – især i varme omgivelser, fortæller Ivan Katic, seniorspecialist på Teknologisk Institut. Køleskabet er desuden fri for ozonnedbrydende kølemidler og derfor miljøvenligt. Forhåbningen er, at SolarChill på sigt kan udkonkurrere det mindre miljøvenlige gaskøleskab og dermed reducere den samlede CO2-udledning. Sikrer vacciner til nyfødte børn Sammen med Colombia er Kenya et af de lande, der indtil videre har gavn af SolarChill. Her er der ofte langt imellem byerne, og hospitalsfaciliteterne er få og har begrænset adgang til elektricitet. I byen Kokwototo er der installeret et SolarChill-køleskab på det lokale hospitalsapotek. Køleskabet sørger for afkølede vacciner, så spædbørn kan blive vaccineret kort efter fødslen. Samtidig sparer lokalsamfundet de omkostninger, der tidligere var forbundet med at transportere vaccinerne på motorcykel, hvor de også ofte mistede deres effekt pga. varme temperaturer under transporten. Gode resultater Teknologisk Institut gennemfører et omfattende feltmåleprogram på mere...
Læs mere