Forfatter: Kaj Mathiesen

Danva, som er vandselskabernes organisation, bakker op om turbo på beskyttelse af drikkevand. Miljøministeriet offentliggjorde i slutningen af oktober resultaterne af den seneste evaluering af fremdriften på implementeringen af de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Her viser det sig, at der endnu ikke er udarbejdet risikovurderinger for over en femtedel af stederne i landet, og at der kun er indgået meget få aftaler med lodsejere om sprøjtefrihed omkring boringerne. Miljøministeren vil derfor have kommunerne til at sætte turbo på arbejdet med beskyttelsen af drikkevandsboringer. Der ligger selvfølgelig en åbenlys logik i, at myndigheder skal efterleve Folketingets aftaler. Indtil udgangen af 2022 har kommunerne ansvaret for at risikovurdere de af staten udpegede BNBO’er for sammen med lodsejere og forsyningsselskaber at sikre beskyttelsen. I de områder kan der nemlig være en større risiko for, at miljøfarlige stoffer kan sive ned til det grundvand, som drikkevandsboringerne indvinder fra til gavn og glæde for danskerne. Vandsektorens brancheorganisation, DANVA, bakker som nævnt op om udmeldingen og kan fra en undersøgelse blandt medlemmerne, der er vandselskaberne, konstatere, at de oplever et lignende billede. Der er derfor akut behov for at få sat turbo på processen med at sikre beskyttelsen af nærområderne omkring vores drikkevandsboringer. Vandselskaberne har stadig sværere ved at finde nye kildepladser, der ikke indeholder rester af pesticider, biocider eller kemikalier. Derfor er det vigtigt, at Danmark samler sig om at beskytte det rene drikkevand for fremtiden. Hvis berørte lodsejere...

Aarhus Vand tænker visionært. DTU skal sikre fornuften. En formidabel alliance til opfølgning andre steder i landet. Den nye Aarhus-bydel NYE er opført med blik for bæredygtighed i alle detaljer. Det indgik derfor også i bygherrernes planlægning at anlægge et tostrenget vandsystem, et system til drikkevand og et system til sekundavand. Sekundavand er vand fra overflader og dræn, der bliver opsamlet, renset og anvendt til toiletskyl og vaskemaskiner. Aarhus Vand, der står for forsyningen til området, ønskede dog klarhed over, om en sådan besparelse på den knappe ressource grundvand, måske havde uhensigtsmæssigheder i forhold til andre dele af miljøet. Forsyningen henvendte sig derfor til DTU Miljø. Her igangsatte Maria Faragò et arbejde med at gennemføre en livscyklusanalyse suppleret med en økonomisk effektberegning, en såkaldt eco-efficiency for at skabe overblik. Analyse peger på flere fornuftige forhold  I den nye Aarhus bydel bliver alt regnvand og overfladevand samlet i en række søer, der også fungerer som klimasikring i forbindelse med ekstreme vejrhændelser. Derudover indsamles vand fra drænrør ved huse og veje. De to typer vand bliver renset i et separat renseværk. Da der endnu ikke er standarder for denne type sekundavand, og da anvendelsen i vaskemaskiner kræver, at vandet ikke indeholder allergifremkaldende stoffer, bliver det renset til en kvalitet, der næsten svarer til drikkevand. ”På baggrund af de data, der var tilgængelige fra Aarhus Vand har jeg gennemført en analyse, som...

Skou Gruppen har vundet en omfattende totalentreprise for ARC – Amager Ressourcecenter. Det drejer sig om planlægning, projektering og opførelse af nye faciliteter til affaldsindsamling i Københavns Kommune ved Amager Bakke. En ny bygning på ca. 3.200 etagemeter skal indeholde administration og medarbejderfaciliteter, og der skal etableres opmarchareal for skraldebiler og personaleparkering. Elektriske skraldebiler og bæredygtigt byggeprojekt En væsentlig årsag til byggeriet er, at Københavns Kommune ønsker at nedbringe CO2-udledningen på affaldsområdet. Derfor skal bilflåden elektrificeres over de kommende år, hvilket samtidig vil medføre mindre partikelforurening og støjreduktion i hovedstaden. Skou Gruppen skal etablere elektrisk infrastruktur på det nye opmarchareal. Her får de nye ladestandere og transformere kapacitet til at forsyne 65 skraldebiler og fem servicebiler. Direktør hos ARC, Jacob Hartvig Simonsen, siger: “Vi er nu klar til at gå i gang med at skabe rammerne for indsamling af affald i København på en god, klima- og miljørigtig måde. Vi ser meget frem til samarbejdet med Skou Gruppen og de kommende medarbejderfaciliteter, som skal skabe tidssvarende rammer og et godt arbejdsmiljø for skraldemændene samt være udgangspunkt for at servicere byens borgere på den bedst mulige måde.” De elektriske skraldebiler er ikke det eneste plus i klimaregnskabet. Byggeriet bliver nemlig certificeret som et bæredygtigt byggeprojekt, et såkaldt DGNB-byggeri. Det vil sige, at alle involverede parter skal leve op til en lang række miljøhensyn for at opnå DGNB-guld, somer kravet fra...

Det stigende behov for energi til datacentre kan bringe EU’s klimamål om at reducere CO2-udledningen og være CO2-neutral i 2050 i fare. Alene i Danmark vil datacentre inden for 10 år forøge landets samlede energiforbrug med 17 procent viste en beregning fra Klimarådet i 2019. Så datacentrene er en enorm udfordring, og det kræver nytænkning globalt. I en rapport fremlægger det danske projekt Cool-Data – støttet af Innovationsfonden – nu en ny tilgang til at dokumentere datacentrenes klimaaftryk og reducere CO2-belastningen. Datacentrene bruger strøm til drift af IT-udstyret og køling af serverne, mens selve afkølingen producerer meget varme. Det taler for at samtænke hele processen, siger Claire Bergaentzlé, forsker på Cool-Data og adjunkt på DTU Management: ”For at accelerere den grønne omstilling er der behov for at integrere datacentrene i det omkringliggende energisystem, så man både tilpasser strømforbruget med produktionen af vedvarende energi og anvender overskudsvarmen.” ”Hvis vi ikke gør noget, så vil væksten i datacentre også resultere i en så stor efterspørgsel på strøm, at det vil gøre det umuligt at nå det store danske klimamål med at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030,” siger hun. Indikatorer indregner ikke overskudsvarmen I dag opgør datacentre verden over deres klimabelastning ud fra internationale standardmetoder med indikatorer for energieffektivitet og CO2-reduktion. Men metoderne er for generiske til at vise reelle problemer eller fremskridt, og de relevante myndigheder holder sjældent øje med resultaterne....