Forfatter: Kaj Mathiesen

Danva`s nøgletal for vandsektoren,Vand i tal, viser, at nedlukningen af samfundet betød et merforbrug af vand i de danske husstande i 2020. Mens hver af os brugte 101 liter vand i døgnet i gennemsnit i 2019, så steg det forbrug til 104 liter i døgnet under nedlukningen. ”Fordi danskerne har trukket ud i deres eget toilet derhjemme i stedet for på arbejdspladsen eller på undervisningsinstitutionen, så er vandregningen for den gennemsnitlige husstand steget med knap 200 kr. i forhold til året før. Når det er sagt, så faldt det samlede vandforbrug i samfundet en smule, da institutioner og erhvervslivet brugte mindre vand i 2020,” siger fagleder i DANVA, Thomas Sørensen. Vådservietter er et stigende problem Om danskerne under corona har anvendt flere vådservietter end tidligere skal være usagt, men vandselskaberne oplever en stigning i udgifterne til at rense stoppede pumper for de populære plasticklude. Vådservietter, der ikke kan opløses, må under ingen omstændigheder kastes i toilettet. ”Vandselskaberne oplyser, at problemet med vådservietter i kloakken er blevet fordoblet de seneste ti år. Der er i sidste ende kun vandkunderne til at betale de øgede udgifter, som vandselskaberne har fået af den grund,” siger Thomas Sørensen. En undersøgelse, som DANVA har foretaget blandt vandselskaberne i foreningens benchmarking, viser, at vådservietter, der smides i toilettet, koster DANVAs medlemmer ca. 80 millioner kr. om året. Klimaudfordringer i vandsektoren Klimaforandringerne skaber flere og kraftigere skybrud, som kan give overløb. Men vandselskaberne er ambitiøse i forhold til de krav, samfundet stiller til håndtering...

Fjernvarmenettet bliver i disse år udbygget mange steder, hvor borgerne går fra at have individuel opvarmning med olie- og eller naturgasfyr til fælles varmeforsyning, hvor en stadig større del er baseret på vedvarende energi. Men omlægningen tager tid, samtidig med at mange lokalområder ligger for langt fra fjernvarmenettet til, at det vil være økonomisk rentabelt eller energimæssigt effektivt på grund af varmetab i rørene. I Lyngby-Taarbæk Kommune undersøger man derfor lige nu, om et energifællesskab, hvor forbrugerne får varme fra en fælles varmepumpe, kan være en alternativ, klimavenlig og let løsning for forbrugerne i sådanne områder. Tanken er, at et forsyningsselskab skal stå for anlægsarbejde, drift samt den administrative håndtering af varmenet. Kommunen vil gerne hjælpe med at udvikle forretningskoncepter for sådanne decentrale net drevet af forsyningsselskaber, forklarer klimakoordinator Jakob Jespersen: ”Det er vigtigt, at flest mulige borgere kan få en kollektiv varmeforsyning, for det er mest komfortabelt for borgerne og bedst for vores fremtidige energisystem. En fælles løsning vil samtidig afhjælpe støjgener i forhold til, hvis alle har egen varmepumpe, der larmer. Ud fra et systemmæssigt perspektiv vil det heller ikke lægge så meget pres på elnettet, som individuelle varmepumper vil gøre. Endelig vil det også være let at opgradere teknologien, fordi man kun vil skulle skifte teknologi et centralt sted.” Kan lette presset på forsyningsselskaberne Lyngby-Taarbæks arbejde sker som led i det dansk-svenske energiprojekt Smart Cities Accelerator+,...

Ny sektorudviklingsrapport fra DTU anbefaler at byggesektorens aktører går sammen om store testprojekter og skalering af cirkulært byggeri. Cirkulært byggeri hvor materialer, hele komponenter, eller hele bygningsdele genanvendes, spiller en central rolle i omstillingen til en mere bæredygtig anvendelse af naturens ressourcer. En sektorudviklingsrapport fra DTU konkluderer, at der er brug for en plan for, hvilke kvalitetskrav der skal stilles til genanvendte materialer og komponenter. Der er samtidig brug for udvikling af testmetoder, uddannelse og efteruddannelse for at sætte fart på udbredelsen af cirkulært byggeri. Rapporten er udarbejdet med input fra en række eksperter og aktører i den danske byggebranche. ”Direkte genbrug af byggekomponenter vil betyde et mindre træk på naturressourcer til produktion af nye materialer. Samtidig bevarer og udnytter det de ressourcer, som allerede er i det eksisterende byggeri. Og gevinsten er større, jo højere niveau vi genanvender materialerne på, for eksempel ved at renovere byggeri eller genanvende hele moduler i nye bygninger,” siger Lisbeth M. Ottosen, professor og sektionsleder i Materialer og Holdbarhed på DTU Byg. Efterspørgsel på cirkulært byggeri mangler I sektorudviklingsprojektet peger 30 aktører i sektoren i ind- og udland på, at der mangler en klar og vedvarende efterspørgsel, der kan drive markedet for cirkulært byggeri. Det gælder både for byggematerialer og byggeprocesser. Det skyldes dels, at markedet er nyt, dels at de cirkulære principper endnu ikke er implementeret i udbudsregler, standarder, certificeringer og bekendtgørelsen...