Hvis Danmark for alvor skal gøre en forskel for den grønne omstilling, skal vi tænke globalt og skabe løsninger, der kan eksporteres. Et af de største potentialer ligger i dansk produktion af grønne brændstoffer produceret via Power-to-X. For at indfri det potentiale, kræves en strategi for prioritering og anvendelse af den biogene CO2.
Sådan siger 4 markante personligheder :
Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark(billedet)
Jeppe Juul, Transportpolitisk chef i Rådet for Grøn Omstilling
Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen
Ulrich Bang, vicedirektør i Dansk Erhverv
I følge klimaloven skal Danmark i 2030 have reduceret drivhusgasudledningerne med 70 procent i forhold til 1990. Målet har været definerende for Danmarks klimaindsatser siden 2020. Vi er på flere områder gået foran og har vist, at vækst og CO2-reduktioner godt kan følges ad.
Hvis Danmark for alvor skal være et foregangsland og bidrage til at bremse de menneskeskabte klimaforandringer, skal vi dog finde løsninger, der også kan eksporteres og bidrage til CO2-reduktioner udenfor landets grænser. Dansk klimapolitik skal med andre ord ud af osteklokken, og de globale effekter af danske klimatiltag skal vægtes højere. Det er en af grundene til, at Klimarådet i rapporten ”Danmarks Klimamål i 2050” peger på nødvendigheden af at producere grønne brændstoffer i Danmark.
Det giver god mening. Danmark har nemlig alle forudsætninger for at vise vejen til storskalaproduktion af fremtidens grønne brændstoffer, som kan bidrage til global omstilling af blandt andet skibs- og luftfarten. I fremtiden kan der med andre ord være et enormt eksportpotentiale, der kan bidrage til dansk velstand og erhvervsudvikling. PtX-brændstoffer baseret på vedvarende strøm og biogent CO2 kan nemlig modsat biobrændstoffer skaleres og sikre en indirekte elektrificering af sektorer, der har behov for flydende brændstoffer, og hvor direkte elektrificering pt. ikke er en løsning.
Selvfølgelig skal vi elektrificere alt det, som elektrificeres kan. Direkte elektrificering er betydeligt mere energieffektiv end produktion af PtX-brændstoffer. Der er heller ingen tvivl om, at direkte elektrificering er vigtig i vejtransporten, men meget lidt tyder dog på, at størstedelen af skibsfarten og luftfarten for alvor kan konvertere til batterier foreløbigt. Derfor er brint-baserede grønne brændstoffer det eneste reelle alternativ de næste 10-15 år.
Danmark har siden 1970’erne været en pioner inden for vindenergi og de senere år er solceller også blevet en stor leverandør af vedvarende energi. Samtidig har Danmark en meget stærk PtX-værdikæde lige fra forskning til elektrolysefabrikanter, brint- og brændstofproducenter, der kan kombinere den grønne brint med kulstof fra biogent CO2 og lave brintholdige kulstofkæder, der kan erstatte de fossile brændstoffer.
Der er også på EU-niveau bred enighed om, at PtX-brændstoffer er en forudsætning for, at vi når klimamålene indenfor de tidskrav, der er opsat, og at vi undgår irreversible klimaændringer. Derfor er der f.eks. opstillet krav om, iblanding af PtX-brændstoffer i flybrændstofferne fra 2030.
Men hvis der findes bindende krav fra EU, hvorfor kommer produktionen så ikke af sig selv? Normalt vil vi jo forvente, at udbuddet tilpasser sig efterspørgslen.
Der eksisterer lige nu en træghed i markedet, fordi producenter af de nye PtX-brændstoffer ønsker lange kontrakter for at opnå økonomisk sikkerhed, mens aftagere af de grønne brændstoffer – f.eks. flyselskaberne – har forretningsmodeller, der er tilpasset kortere brændstofkontrakter. Der arbejdes i øjeblikket på forskellige løsninger på det dilemma – blandt andet i Klimapartnerskabet for luftfart.
Herudover er en vægtig årsag den manglende prioritering af den biogene CO2 i Danmark. Dermed vender vi tilbage til vores indledende ønske om en dansk strategi for anvendelse af biogent CO2.
Regeringen og Folketinget har de senere år fokuseret på at understøtte projekter, der skal pumpe CO2 ned i undergrunden, hvor den kan lagres (CCS). Det giver god mening, sådan som de danske klimamål er formuleret. Her er reduktion af danske udledninger nemlig det eneste, som tæller. Som beskrevet ovenfor, er CO2 dog samtidig en vigtig byggesten til fremtidens PtX-brændstoffer. Derfor går det ikke, at vi pumper det hele ned i jorden. Vi er nødt til at sikre, at en del af den biogene-CO2 bibeholdes til grønne brændstoffer. Men når den danske stat støtter lagring af al indfanget CO2, reduceres mængden af CO2 i markedet og dermed stiger prisen. Det fordyrer de grønne brændstoffer, som i forvejen er langt dyrere end de fossile.
Derfor er der brug for en samlet dansk strategi for, hvordan vi skal producere og anvende grønne, brintbaserede brændstoffer frem mod 2035. Skal det lykkes, kræver det, at vi kommer i gang nu. Danmark har allerede teknologierne, erfaringen og de politiske intentioner til at blive en førende producent af PtX-brændstoffer. Hvis vi handler nu, kan Danmark blive foregangslandet for fremtidens grønne PtX-brændstoffer. Det er både en nødvendighed, og en enestående mulighed for at gøre forskel for klimaet både herhjemme og globalt.