Superligaklubben FC Midtjylland er i toppen af dansk fodbold.
Nu er de også helt i front, når der gælder kampen mod coronavirus.
De har nemlig fået installeret berøringsfri vandhaner på alle toiletter på hjemmebanen MCH Arena. Klubben har valgt berøringsfri armaturer fra Oras, som både giver store vandbesparelser og mindsker risikoen for smittespredning af coronavirus.

”Det skal være sikkert at være tilskuer til FC Midtjyllands hjemmekampe. Derfor har vi valgt at installere berøringsfri armaturer på stadion, så tilskuerne undgår at smitte hinanden, når de vasker hænder,” siger VVS-formand Finn Bunch, som er ansvarlig for alt VVS på FC Midtjyllands stadion i Herning.

Stor stigning i berøringsfri vandhaner

Oras har i mange år lavet armaturer, som man kan betjene uden at røre, men corona-epidemien har fået efterspørgslen efter berøringsfri vandhaner til at stige. Undersøgelser viser, at corona-virus kan overleve på overfladen af en vandhane i flere døgn.

”Tidligere er vores berøringsfri vandhaner mest blevet installeret på skoler, børneinstitutioner og andre offentlige bygninger for at spare på vandet. Men det øgede fokus på hygiejne har fået salget af berøringsfri vandhaner til at stige kraftigt,” siger Michael Riis Mortensen, der er distriktsansvarlig i Oras.

Bruger kun halvt så meget vand

Udover FC Midtjyllands stadion har Finn Bunch også ansvaret for alt VVS i Messecenter Herning, Herning Kongrescenter og Jyske Bank Boxen.

”Sammen med hensynet til hygiejnen er det også vigtigt for os, at vi kan spare på vandet ved at skifte armaturer. Det er planen, at alle vores blandingsbatterier skal skiftes til berøringsfri vandhaner i den kommende tid,” siger han.

Ifølge Oras kan man reducere sit vandforbrug med omkring det halve ved at skifte til berøringsfri armaturer.

Et traditionelt armatur, hvor man åbner og lukker for vandet manuelt, bruger typisk 10-12 liter vand i minuttet. En berøringsfri vandhane, der selv automatisk lukker for vandet, bruger kun omkring 5-6 liter i minuttet.

Flot med indgraveret logo

En stor del af armaturerne på FC Midtjyllands stadion har – som en ekstra feature – fået indgraveret klubbens logo.

”Det er noget nyt, som vi kan tilbyde, som en ekstra mulighed til kunder, der køber et større antal armaturer. Logoet bliver laser-indgraveret i selve armaturet,” siger Michael Riis Mortensen fra Oras.

I Herning er Finn Bunch supertilfreds med de nye armaturer.

”Jeg synes, at armaturerne er utrolig flotte med vores indgraverede logo. Det er en rigtig fin detalje,” siger han.

FC Midtjylland har valgt Oras-modellen Electra 6150FZ med Bluetooth.

Via en app kan Finn Bunch selv justere vandets løbetid, så der kan opnås en yderligere vandbesparelse. Han kan også overvåge, hvornår der er behov for at skifte batteri på de elektroniske armaturer.