Novafos har vist vejen med nytænkning gennem studie af vandprøver og fundet frem til 400 stoffer i drikkevandet.

I studiet har forskerne benyttet sig af teknologien væskekromatografi-massespektrometri, som kan påvise en stor del af de forskellige kemiske stoffer der findes i en vandprøve. Det gælder også typer af stoffer, som de standardteknikker, man i dag screener grundvandet med, ikke er i stand til at opsnappe.

Ifølge forskerne er den store svaghed ved den måde, som screeningen foregår på, at myndighederne i udgangspunktet kun kræver, at der måles for et lille antal stoffer, som man i forvejen har udvalgt.

”Det er bestemt vigtigt, at man sætter ind over for PFAS-stoffer og pesticider. Men man burde også skabe sig et overblik over den brede vifte af kemikalier, som faktisk findes i vores miljø og senere ender i vores kroppe. Og vi har teknikkerne, som kan hjælpe vandforsyningerne og myndighederne med den opgave,” siger Jan H. Christensen, professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab og seniorforfatter på studiet.

Nogle af stofferne kan renses væk, men…

I modsætning til Danmark har drikkevandet i mange andre lande været igennem en renseproces. Herhjemme nøjes vi som regel med at ilte og filtrere vandet fra undergrunden, inden det pumpes ud til folks vandhaner.

For at undersøge, hvilken effekt rensning har, blev vandet fra de tre vandværker, kørt gennem behandling med UV-lys (en såkaldt AOP-rensning), som er en udbredt renseteknik i andre lande.

Og rensning kan gøre en stor forskel, viser studiet. I snit blev 70 % af stofferne ad den vej fjernet. Men samtidig dannede selve rensningen med UV-lys en masse nye stoffer – såkaldte nedbrydningsprodukter – faktisk omtrent lige så mange som rensningen fjernede.

Vandet fra den ene vandværk blev efter rensning filtreret med aktivt kul ad fire omgange. Her blev langt de fleste stoffer fanget – men ikke alle:

”Selvom denne meget grundige filtrering opsamler både størstedelen af de nydannede stoffer og nogle af de stoffer der var i vandet fra starten af, er der stadig en række problematiske stoffer, som slipper igennem. Det gælder bl.a. fluorerede stoffer som PFAS og PFAS-beslægtede forbindelser,” fortæller Selina Tisler.

Ikke desto mindre mener de to kemikere, at man bør begynde at rense drikkevandet i Danmark. Men, påpeger Selina Tisler:

”Vores forsøg viser, at rensning er en kompleks størrelse. Vi kan fx se, at denne renseteknik var effektiv til at fjerne nogle af pesticiderne, men den virkede ikke på PFAS-forbindelserne. Det er derfor vigtigt, at man benytter sig af forskellige renseteknikker, alt efter hvilke stoffer man prioriterer at fjerne. For der findes altså ikke nødvendigvis én renseproces, der virker på alle stoffer.”

Stop brugen af de giftigste stoffer

Det er vandselskabet Novafos, der har taget initiativ til målingerne – og det er prisværdigt, mener Jan H. Christensen:

”Det er netop initiativer til at måle grundigere på, hvad der gemmer sig i vores grundvand og til blive klogere på, hvordan man bedre kan minimere indholdet af miljøfremmede stoffer, der er brug for. Det er godt at se, at vandbranchen er proaktiv og tager ansvar for at sikre rent drikkevand til forbrugerne,” siger Jan H. Christensen.

Men vi kan ikke alene rense os ud af problemet, understreger han:

”Når man har fået et overblik over, hvilke stoffer der er derude og i hvilke koncentrationer, kan det hjælpe med at prioritere hvilke vandboringer, det er okay at holde åbne, og hvilke der bør lukkes samt hvilke renseteknologier, som vil være mest effektive. Men derefter skal vi gå til roden af problemet. Vi skal stoppe med at bruge de mest giftige og sværtnedbrydelige stoffer og på den måde fjerne selve kilden. Og så skal vi lade være med, som det ofte sker, i stedet at bruge alternative stoffer, der viser sig at være lige så skadelige – og nogle gange endda mere,” siger Jan H. Christensen og slutter:

”For der er altså nogle stoffer, der er enormt sejlivede og meget svære at fjerne fra vores drikkevand, hvis de først ender der, uanset hvordan og hvor meget man renser.”

 


FAKTABOKS: NI BEKYMRENDE STOFFER I GRUNDVANDET

  1. Melamin: Bruges i fremstilling af hård plast og i rengøringsmidler. Kan bl.a. lave skader på nyrer og blære og er hormonforstyrrende.
  2. 4-chlor-benzensulfonsyre: Mistænkt for at være et transformationsprodukt fra pesticider. Kan også stamme fra kemikalier brugt i industrien.
  3. Trifluoromethansulfonsyre (TFMS): Kaldes også triflinsyre og er en af de stærkest kendte syrer. Bliver bl.a. brugt i brandslukningsskum. Har ifølge nyt studie forårsaget fysiologiske forandringer og forstyrrelser i tarmbakterierne hos pattedyr.
  4. Tris(1,3-dichloroisopropyl)phosphate (TDCPP): Bruges som flammehæmmere, pesticider, blødgørere og nervegasser. Har mange påviste skadelige sundhedseffekter og er kendt som værende hormonforstyrrende.
  5. Benzothiazol-2-sulfonat: Bliver brugt i gummiproduktion – bl.a. til bildæk og kunstgræsbaner. Man kender ikke sundhedsrisiciene endnu, men stoffet viser høj giftighed i celler.
  6. Pyrimidinol: Formentlig et nedbrydningsprodukt fra et pesticid. Ingen data om giftighed.
  7. 4-nitrophenol: Bruges bl.a. som insektmiddel og kan forårsage alvorlige sundhedsskader.
  8. 2,4,6-Trichlorophenol (TCP): Kloreret stof, der bruges som erstatning for pesticider og i industriprodukter. Kan være kræftfremkaldende.
  9. 2,5-dichlorobenzensulfonsyre: Mistænkt for at være et nedbrydningsprodukt fra pesticider. Kan også stamme fra kemikalier brugt i industrien.