I godt 30 år har havvindmøller strakt sig hvide og slanke op fra bølgerne mod himlen rundtom i de danske farvande. Mens der blev rodet godt op i havbunden, da møllerne blev sat op, er deres fundamenter over tid blevet bosted for et væld af marine organismer – fra muslinger og søstjerner til alger og fisk.
Det hollandske universitet Leiden har endda fundet, at både artsrigdommen og mængden af organismer ved vindmøller i Nordsøen hen over årene er kommet til langt at overstige sammensætningen og tætheden af de organismer, der var til stede, da møllerne blev opstillet.
Mange aldrende danske møller står for at skulle pilles ned, og som udgangspunkt siger loven, at de skal fjernes helt. Ph.d.-studerende Liv Kristensen Stranddorf er ved at udarbejde en model, der kan bruges til at tage videnskabeligt underbyggede beslutninger om, hvorvidt en komplet afmontering – eller dekommissionering, som det hedder på fagsprog – er mest hensigtsmæssig i forhold til den marine biodiversitet.
”Mange tidligere studier har peget på, at det måske i hvert fald for biodiversiteten ikke nødvendigvis er bedst bare at fjerne det hele,” fortæller hun.
I det første år af sit studie har hun afdækket den videnskabelige litteratur for at finde dokumentation for de forstyrrelser af havbunden, der finder sted i forbindelse med dekommissionering. Hun samler nu data for diversiteten og tætheden af organismer både rundt om nogle af Danmarks ældste havvindmølleparker og i områder, hvor havbunden ikke har været forstyrret af byggeaktivitet.
Begge dele skal hun bruge til at bygge en robust model, der kan forudse effekten på biodiversiteten af at fjerne vindmøllestrukturer fuldstændigt versus at lade dele af fundamenterne stå.
”En god model vil gøre os i stand til at lave case-by-case-analyser, hvor man ikke bare tæller antallet af arter, der er til stede, men også bl.a. vurderer, om det er ønskelige arter, der er med til på en positiv måde at opretholde økosystemet,” fortæller Liv Kristensen Stranddorf.
Hendes mål er at gøre processen med dekommissionering mindre rigid, fordi myndighederne vil kunne bruge en sådan model til på videnskabeligt grundlag at udpege den bedste løsning i hver sag frem for pr. definition at kræve møllerne fjernet helt.
Ph.d.-projektet er finansieret af energiselskabet Vattenfall og Innovationsfonden.
