Ingen vind- det er til at forstå. Men for lidt sol. Nej, denne sommer har været den mest fantastiske i måske hundrede af år- men hvorfor nu for lidt sol.

Det kommer vi tilbage til. Det mest besynderlige er, at “grønne Danmark” nu køber el fra Tyskland produceret på kul.

Det vindstille vejr har betydet, at vindmøllerne kun kan levere 2-5% af vores energiforbrug. Solcellernes kapacitet er kun 1/6 -del af vindmøllernes og kan derfor ikke kompensere for den manglende vind.

Og Norge, som vi normalt får hjælp fra, oplever at magasinerne til den norske vandkraft  ikke er nær så fyldt som normalt. Der har manglet regn, og varmen har ført til øget fordampning.

Situationen i Norge har været så slem, at strømmen nogle dage er gået modsat af normalt, fra Tyskland til Norge. Også hovedparten af den danske stammer fra import. En stribe danske værker, som fyrer med kul eller træpiller, er nemlig lukket ned for at blive efterset.

I den østlige del af landet betalte kunderne i juli sidste år gennemsnitligt 24 øre per kWh fra strømmen. I år steg det til 38 øre. Dertil kommer afgifter til staten og for transport af strømmen, som tilsammen udgør langt hovedparten af elregningen.Danmarks import af strøm fra Tyskland blev mere end fordoblet i maj og juni sammenlignet med samme måneder sidste år.»Vi har ikke mulighed for at skrue op for vindmøllerne eller lave mere vand til vandkraftværkerne, og kernekraftværkerne kører typisk så meget, de kan. Kun produktionen med kul og gas kan der skrues op for,« siger chefkonsulent Karsten Capion fra Dansk Energi.

Han tilføjer, at kulprisen driver elprisen i vejret af flere grunde. For det første kræver en større termisk elproduktion, at værker med en lidt dyrere produktion skal i sving. For det andet er kulprisen steget de seneste år og gasprisen endnu mere.

Desuden er CO2-kvoter, som er nødvendige for at få lov til at sende den opvarmende røg ud af kraftværkernes skorstene, blevet tre gange så dyre som sidste år på samme tid.

Samtidig bidrager den varme og vindstille sommer yderligere til, at der i perioden bliver udsendt endnu flere klimagasser, blandt andet fra tyske kraftværker, som fyrer med de udskældte brunkul.

Endnu mere sort bliver klimaregnestykket, fordi afbrændningen af kul, gas og biomasse for at producere strøm finder sted om sommeren, hvor vi ikke har brug for kølevandet til fjernvarmet, men blot sender hovedparten ud i havet.

Det kan virke paradoksalt, når solceller er den grønne teknologi, som er faldet mest i pris de seneste år. De knap 1000 MW, der er sat op i Danmark, er dog langt fra tilstrækkeligt til at levere strøm på sommerdagene.

Derfor benytter energiprofessor Brian Vad Mathisen sommervejret til at gentage sin opfordring til, at Danmark sætter flere solceller op.

»Vi burde have mellem 2000 og 2500 MW solceller inden for en kort årrække. Det vil være samfundsøkonomisk gavnligt,« fremhæver han.

Det er imidlertid ikke en del af det energiforlig, som alle Folketingets partier indgik kort før sommerferien. Her er der lagt op til såkaldt teknologineutrale udbud, hvor solceller skal konkurrere mod vindmøller om at levere den billigste grønne strøm.

»En situation, som vi har haft denne sommer, viser, at solcellerne kan bære en anden pris, end man kan afspejle i sådan et udbud. Elproduktionen fra solceller har i nogle timer en lidt højere værdi end el fra vindmøller,« som energiprofessoren formulerer det.

Han tilføjer, at hedebølgen samtidig leverer »et klasseeksempel på, at det kan betale sig at spare på strømmen«. Det er en henvisning til, at energiforliget sænker statens indsats for at spare på energiforbruget.