Partnerskabet mellem verdensberømte Metallica og IVECO et alletiders bevis på, at klimadagsordenen fylder mere og mere. I forbindelse med Metallicas M72 tourné stiller IVECO nemlig vare-og lastbiler til bandets rådighed. Og det er ikke de støjende dieselkøretøjer men derimod specialdesignede lastbiler og minibusser, der er eldrevne eller som kører på biogas.
Verdens muligvis største metalband indledte sidste år deres verdensomspændende M72 tourné. Det er en tour, der naturligvis også bringer Metallica til Norden. Det ikoniske heavy metal-band med James Hetfield i front og danske Lars Ulrich på trommer vælter Parken ikke én men to dage i juni.
Partnerskabet mellem IVECO og Metallica er ganske helt særligt og noget, man hos IVECO er meget stolt af.
– Det er jo ikke et hvilket som helst band, men verdens måske mest kendte metalband. Vi er utroligt glade for den tillid, som Metallica udviser. De har et stramt tourprogram og er afhængige af, at vi leverer på kvalitet og oppetid. Det bliver et klart mål for os! Samtidigt er partnerskabet udtryk for et fælles engagement og en dedikation til at reducere CO2-udledningen – også i kultur- og underholdningsbranchen. Ved at støtte Metallicas tourné muliggør IVECO en mere klimavenlig gennemførelse af begivenheden og støtter samtidig bandets engagement i miljøspørgsmål, udtaler Håkan Jönsson, Business Director hos IVECO Nordics.
Stilfuld og ansvarlig transport med IVECO
Det er et spændende og innovativt udvalg af biogas- og eldrevne køretøjer, som skal med Metallica på tour gennem Europa, fortsætter Håkan:
– Det er bl.a. vores elektriske og biogasdrevne S-Way og S-eWay Metallica Special Edition lastbiler, som vil transportere bandcrew og udstyr rundt. Derudover vil eDaily og Daily Natural Gas minibusser, også i en Special Edition Metallica, tilbyde shuttle-services til bandets crew under koncerterne.
Den store karavane af biler bliver heller ikke sådan lige at misse, da både lastbiler og minibusser er lavet i opsigtsvækkende farver og design.
– Ligesom Metallicas musik og fremtoning er designet af bilerne råt, men samtidig er det holdt stilfuldt og nutidigt i en kombination af gul og matsort. Der er ikke nogen tvivl om, at karavanen af Metallica-lastbiler og -minibusser vil skabe opmærksomhed på vejene, og det kan vi jo godt lide, afslutter han
Fans kan rocke med til musikken og få en autentisk oplevelse
– Metallica har en helt særlig plads i danskernes hjerte, og det er sikkert også pga. Lars Ulrichs danske rødder. Det plejer at være en stor oplevelse, når bandet indtager scenen herhjemme. Fans ved, hvad de får med Metallica – den mentalitet kan vi spejle os i, for kunder ved, hvad de får med IVECO. Derfor er vi mildest talt ret begejstrede for at være en del af Metallicas tour gennem vores biler, fortæller Business Directoren.
Der er med garanti mange af IVECOs kunder, der gennem årene har rocket med til musikken i deres bil. Nogle af kunderne kan se frem til en særlig oplevelse under koncerterne i København, afslutter han
M72-touren refererer til Metallicas ellevte og seneste album 72 Seasons, og tallet ’72’ henviser til en persons formative første 18 leveår.
Alene i Danmark har bandet siden deres debut i 1984 spillet intet mindre end 31 koncerter.