Lindab har købt firmaet H.A.Helgesen og Sønner i Ålesund i Norge.

Firmaets primære aktivitet er produktion af firkantede kanaler, og så har firmaet en stærk position på det vest-norske marked.

Der er 9 ansatte og firmaet omsætter for 15 mio. norske kroner. Med den nuværende kronekurs er det lidt over 10 mio. danske kroner i omsætning.

Lindabs koncernchef Ola Ringdahl(billedet) er glad for at byde det norske firma velkommen i Lindab, og særlig glædeligt er det at nuværende adm.direktør Tore Helgesen fortsætter, som daglig leder.

H.A. Helgesen er en gammel virksomhed, der blev etableret i 1855. Med stærke kunderelationer til den marine sektor passer det godt ind i Lindabs vækst filosofi.