VA-branchens absolut bedste mødested er Rørcenterdagene på Teknologisk Institut. Næste arrangement er fastsat til den 8. og 9. september 2021.

Der er fuld gang i planlægningen af dagene. Et godt råd for alle med VA-interesse: Sæt kryds i kalenderen og kom og kig, som sædvanligt vil der væres en masse at kigge på. PT har 89 virksomheder allerede tilmeldt sig som udstillere.

Rørcenterdagene er gennem tiden vokset fra en lille, til en noget større messe. I 2001 fyldte messen en parkeringsrondel, og her 20 år efter i 2021 kommer vi til at fylde hele 3 parkeringsrondeller, men det er stadig en meget målrettet specialmesse for vand- og afløbsteknik samt klimatilpasning i relation til regnvand, såvel udstilling som vores konferencer.

I 2021 bliver det 18. gang Rørcenterdagene bliver afholdt, og der er altid stor opbakning fra både kommuner, entreprenører, producenter og mange andre med interesse for branchen.

Arrangementet startede i 1985, og er efterhånden blevet mødestedet for fagfolk i vand- og afløbsbranchen, og vi forventer at omkring 4000 besøgende vil lægge deres vej forbi udstillingen og blive opdateret på nyeste inden for branchen.

Rørcenterdagene løber af stablen den 8. og 9. september 2021, på Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup.

Besøg på udstillingen er gratis, og der er åbent begge dage fra kl. 10.00 – 16.00.